Forleden fik Ghostface Killah luft for sine meninger om, at han og resten af Wu-Tang Clans unikke million-album ‘Once Upon a Time in Shaolin’ blev solgt til den forhadte farmaceut-boss Martin Shkreli. En hurtig opsummering af Ghostfaces rant: »Martin Shkreli is a shithead« og albummet burde deles med folket.
Denne besked faldt ikke i god jord hos farma-millionæren. Shkreli, der tidligere har udtalt, at han ikke er sikker på, hvorvidt han vil dele eller destruere det enestående album, allierede sig straks med tre maskerede hjemmedrenge og sendte en trusselsvideo direkte tilbage til Ghost.
I videoen står Shkreli med et glas vin i hånden, mens han gennem-disser Ghost samt kræver en skriftlig undskyldning for hans udtalelse. Hvis Ghost derimod skulle lægge sig ud med Shkreli igen, vil Shkreli slette alt, der har med Ghostface at gøre, fra ‘Shaolin’-albummet. Ouch.
Se hele trusselsvideoen i toppen samt et par danske uddrag herunder.
»Når alt kommer til alt, har jeg ondt af dig. Du er en gammel mand – en gammel mand, der har mistet sin relevans, og du prøver at overtage spotlyset fra mit spotlys. Det kommer ikke til at fungere, Ghost – Dennis. Faktisk tror jeg, at hvis du nogensinde siger noget dumt lort igen – dette album, denne Shaolin – så vil jeg slette alt dit lort fra dette album. Jeg vil slette dig fra pladen«.
»Jeg forventer, du skriver mig en skriftlig undskyldning fra hjertet. Noget anger, et langt brev, hvor du forklarer din sorg og beklagelse for det, du har gjort«.
Læs også: Hardcore Twitter-beef: Kanye West går amok på Wiz Khalifa
Læs også: Ny animationsvideo: Se Bill Murray og Wu-Tang Clan stjæle million-album tilbage fra Martin Shkreli