1. Empress Of – Red Bull Music Academy-scenen
Teltet var stort set tomt, da Lorely Rodriguez indtog scenen, men i løbet af sit set fik den spansk/amerikanske sangerinde alligevel tiltrukket sig lidt af et crowd med sin eksperimenterende synthpop. På sidste års debutalbum ’Me’ skruede Empress Of gevaldigt op for house-tendenserne i sin lyd, og det var især også disse muskler, hun spillede med live.
’Kitty Kat’, ’Water Water’ og ’How Do You Do It’ fik sat gang i fødderne med sin solide bund af livetrommer og dundrende synthesizere, mens Rodriguez’ feminine vokal leverede et fint og blødt supplement til den til tider lidt ensformige, hårdtpumpede lyd. Her var ’Standard’ og ’Need Myself’s mere tropiske, r’n’b-klingende lyd godt modspil i koncerten, der satte en streg under Empress Of’s status som et af de mere legesyge navne at holde øje med. MH
2. Benal – The Boat
»En sød fyr med en hård stemme«.
Sådan beskrev en af aftenens arrangører, Droz Daily Steezins Danijel Drux, Benjamin fra Benal, da det var deres tur til at ryste Final Party fra The Boat-scenen. Uden at vide nærmere om rapperens personlighed, virkede beskrivelsen alligevel rammende, for selv om Benjamin ligner en hverdagens nice guy, når han træder ind på scenen, så åbner han op for en djævelsk side af sig selv, når han på bundsikker vis leverer sine hakkende rim over producer Alberts hårdtslående elektroniske beats.
Det bastunge mørke passede perfekt til midnatsstemningen, og publikum lod også til at være revet mere med end under de tidligere acts, hvilket er ret beskrivende for Benjamins udstråling. For det var en fængslende energi, der kom fra scenen, selv om han stod der alene. Nogle gange skal der ikke mere til. EH
3. Bonkaz – The Boat
Det var tydeligt, at der var bestemte navne, der trak flere mennesker end andre til Final Partys store hiphopfest på bådscenen. Og det gik desværre ud over aftenens udenlandske navne, grime-rapperne Bonkaz og Fekky, der for første gang var kommet fra London til Danmark for at fremføre deres materiale.
Mens Fekky brugte lang tid på at stoppe sine tracks for at høre basdroppet igen og igen og dermed skabe en fest, var Bonkaz lige på. Rimene faldt nådesløst og aggressivt til den hårde grime, mens han hoppede og sprang rundt på så adræt facon, at selv Desiigner ville kunne lære af ham.
Manglen på crowdpleasers blev opvejet af Bonkaz’ version af Gillis ’Orale’, der angiveligt var blevet lavet på under et døgn, da det fra scenen blev forklaret, at Bonkaz først havde fået tracket dagen før. Her blev Bonkaz og hans hypemen assisteret af blandt andre Icekiid, J-Mix og Hakeem fra Cannibal Records, og pludselig var scenen stopfuld af et imponerende sammenrend af mennesker.
Men hvor blev bangeren ’And Dat’ med Stormzy af? Ja, den fik vi først efter Gilli havde holdt fest i en times tid som aftenens sidste officielle livenavn, hvilket desværre tog pusten ud af Bonkaz’ indtil videre største hit. EH
4. Danny L Harle – Bedford Truck-scenen
Som en af eksponenterne for PC Music-bølgen var Danny L Harles set lige præcis det, man kunne forvente – tyggegummisødt og endorfininducerende på den ene side, og udsyret og grimt på den anden. Brugen af high-pitched kvindevokaler, hylende synthesizere og skævvredne, plastikagtige lyde var gennemgående koncerten igennem, mens især ’Broken Flowers’ og ’In My Dreams’, flankeret af nogle virkelig trippy visuals, stod ud som højdepunkter med deres mere klare sangstrukturer, der beviste Harles værd som en ferm og futuristisk popproducer. MH
5. Kelela – Red Bull Music Academy-scenen
Fra første sekund, den amerikanske sangerinde indtog scenen, var det tydeligt, hvorfor Kelela hyldes som det tætteste vi kommer på en reinkarnation af den afdøde r’n’b’-prinsesse Aaliyah. Med sit gudinde-smukke udseende og sexede, elastiske vokal kunne Kelela nemt falde i fælden som kælen r’n’b-sangerinde, men i stedet er hun tydeligt opsat på konstant at overraske og skubbe genren i nye retninger med sin futuristiske popkunst. Live stod den på en blanding af de bedste numre fra debut-mixtapet ’Cut 4 Me’, hvor især ’Bank Heads’ maskinelle, klappende hiphopbeat stod ud som et højdepunkt, mens de basskælvende, men alligevel følsomme produktioner på ’All the Way Down’ og ’Rewind’ fra sidste års fremragende ep ’Hallucinogen’ var de perfekte dansevenlige feststartere sent lørdag aften, hvor sangerinden i øvrigt selv fejrede sin fødselsdag på Refshaleøen.
Og i stedet for at gå ud med et tempofyldt brag, erklærede Kelela jokende inden sit sidste nummer, at »I am the bitch that sings her ballad at the end of the set«, hvorefter hun slog over i et af sine bedste numre, r’n’b-balladen ‘A Message’, som et perfekt, silkeblødt punktum. MH
6. Gilli – The Boat
Gilli trak utvivlsomt aftenens absolut største crowd ved The Boat-scenen. Først her nærmede vi os et niveau, hvor publikum rent faktisk stod tæt, og det var svært at presse sig fremad.
Og det var forståeligt. For når man starter en koncert med bangere som ’Knokler hårdt’, ’Penge kommer går’ og ’Trykker sedler’ er man ikke i tvivl om, at man har at gøre med en artist, der trods få år på bagen har tonsvis af hits under ærmet. På sidstnævnte trådte Sivas og Branco fra MellemFingaMuzik som forventet ind, senere kom Højer Øye og Kesi, og så kørte den derfra i en tour de force af gæsteoptrædener og hits: Fra MellemFingaMuziks ’Cocaina’ og ’A.P. Møller’ over den obligatoriske ’d.a.u.d.a’ til Gillis egne ’Orale’ (hvor Bonkaz også lige trådte ind og gav sin version endnu engang), ’C’est la vie’ og ’Tidligt op’.
Selv om de mange gæsteoptrædener og fremførelser af venners numre utilsigtet kan være med til at trække opmærksomheden væk fra hovedpersonen, så talte crowdens begejstring for sig selv: På Distortions sidste dag tilhørte natten Gilli. EH
Læs også: Se billeder: Final Party lukkede årets Distortion ned med et brag
Se hele vores dækning af Distortion HER.