Liss på Roskile Festival: Kejtede charmetrolde

At de unge aarhusianere i Liss virkede benovede over at indtage Avalon var ganske forståeligt. Deres karriere har accelereret med uhørt hast, og det var da næsten heller ikke til at skelne bandmedlemmerne fra deres jævnaldrende blandt publikum – hverken i det afslappede normcore-tøj eller i det brede Roskilde-smil, som særligt forsanger Søren Holm ikke forsøgte at lægge skjul på.

Med frækt slappende bas og veldoserede synths gav Liss fine prøver på deres sprøde og funky pop, der i modsætning til eksempelvis Scarlet Pleasure ikke dyrker 80’erne og 90’erne med ironisk distance – her virker Liss meget mere inspireret af troldmanden Dev Hynes fra Blood Orange, der stod på samme scene dagen inden. Liss abonnerer ikke på en komplet æstetisk pakke, men har udvalgt elementer fra eksempelvis Princes mere melankolske åre og skabt et slagkraftigt og særpræget udtryk.

Scenesnakken mellem numrene var kejtet på en charmerende måde, men bar selvfølgelig også præg af, at 50 minutter faktisk er lang tid at fylde, når man ikke har et bugnende bagkatalog. Vi fik en række glimrende nye numre, som særligt den fabelagtige trommeslager Tobias Laust fik banket gang i med sin både flydende og hårdtslående indsats, inden bandet trakterede publikum med deres mest velkendte numre.

’Miles Apart’ blev mødt af velfortjent jubel, ligesom ’Try’ og ’Sorry’ tog kegler. Liss bekræftede deres talent denne tidlige eftermiddag på Avalon, og med deres ydmyge attitude var de svære ikke at holde af.

Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.