Saveus søger klimakset på ambitiøs og genrejonglerende debut-ep

Saveus søger klimakset på ambitiøs og genrejonglerende debut-ep
Foto: Daniel Hjort

Det er en god fortælling. 16-årige Martin Hedegaard vinder den første danske omgang X-Factor i 2008, udgiver nærmest dagen derpå sit Remee-producerede debutalbum og går derefter i hi. Eller i arbejdslejr, viser det sig, da han til P3 Guld i efteråret 2015 genfødes som Saveus under en nøje koreograferet surprise-optræden med den elektroniske gospel-banger ‘Levitate Me’.

Fortællingen har siden forfulgt den nu 24-årige Hedegaard på godt og ondt. Men Saveus’ gennemarbejdede debut-ep beviser, at projektet i dén grad fortjener at blive lyttet til på sine egne præmisser. Den ambitiøse genrejonglering og ublu omgang med de dramatiske virkemidler har ikke sin lige i det bredt set mere asketisk orienterede popmusikalske vækstlag her til lands.

Saveus vil rigtig mange ting, og det er både ep’ens force og svaghed. ’Arena-soul’ har Hedegaard selv kaldt lyden – meget rammende, for som lytter bider man først og fremmest mærke i Saveus’ insisteren på, at more is more. Titelnummeret introducerer et organisk lydbillede bygget på dansende tangenter og Hedegaards indfølte sang, der slår over i et form for kontrolleret skrig i det himmelstræbende omkvæd. Tilsat filmiske strygere og højtidelige korstemmer besidder sangen en Freddie Mercury-værdig dramatik. Det her er musik til stadionet, ikke klubben.

På ‘Good Times’ afløses det klassiske udtryk af en mere tidstypisk, James Blake-dunkel elektronisk soul, dog ikke på bekostning af det pompøse tilsnit. I versene svæver Hedegaards dybe vokalføring søgende over synthtågen, inden sangen forløses i en gnistrende outro, der med kontrastfuld falset og samplede trommer synes inspireret af Bon Ivers ’22, A Million’ fra sidste år.

‘How Did I’ og ‘Everchanging’ repræsenterer en mere upbeat, groovy side af Saveus med et enkelt klavertema i centrum, men ikke uden at både koklokke, håndklap, synthbas, gospelkor og rap (!) flettes ind imellem de iørefaldende melodilinjer.

Gennembrudssangen ‘Levitate Me’ står stadig som Saveus’ mest overbevisende. Her går kirkeklokker, gospelkor og brusende synths gnidningsfrit i spænd med sangens ellers markante tempo- og stemningsskift, hvilket demonstrerer Hedegaards store potentiale udi at komponere dristig og medrivende moderne popmusik.

Saveus er ikke for alle. Nogle lyttere vil uden tvivl få de store armbevægelser og de klimakssøgende, genrehoppende kompositioner galt i halsen. Ideer prøves af og ambitionerne får frie tøjler, men Saveus’ identitet fremstår som konsekvens lidt flagrende. Mon ikke Hedegaard opnår mere musikalsk mådehold på fremtidige udgivelser? Dem kommer der uden tvivl mange af.


Kort sagt:
Saveus’ debut-ep præsenterer en ambitiøs og gennemarbejdet jonglering med elektronisk soul, gospel og stadionrock, som beviser, at Martin Hedegaards projekt i dén grad fortjener at blive lyttet til på sine egne præmisser. Som konsekvens af de mange ideer fremstår Saveus’ identitet dog lidt flagrende, men det store potentiale kan ingen sætte spørgsmålstegn ved.

Læs også: Track-by-track: Saveus gennemgår debut-ep’en ‘Will Somebody Save Us’

Saveus. 'Will Somebody Save Us'. Ep. Copenhagen Records.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af