Gossip-dronningens comeback: Beth Ditto kommer til Danmark

I sidste måned slog et comeback ned som et lyn fra en klar himmel: Gossip-forsangeren Beth Ditto er tilbage for fulde tordenskrald. Første tordenkile fra Ditto er singlen ‘Fire’, der nu vil kunne opleves live på dansk grund til efteråret.

Beth Ditto indtager nemlig Store Vega i København den 20. september. Sidst hun gav dansk koncert (flankeret af Gossip-truppen) var på Roskilde Festival i 2012, hvor »den karismatiske forsangerindes indlevelsesevne« var med til at score fem stjerner og et feststemt, ekstatisk publikum.

Beth Dittos kommende album, hvorpå ‘Fire’ vil findes blandt de 12 nye numre, får titlen ‘Fake Sugar’ og udkommer den 16. juni som den imødesete efterfølger til Dittos selvbetitlede solo-ep fra 2011.

Billetterne sættes i salg på fredag den 5. maj kl. 10.00.

Beth Ditto (US)
20. september
Store Vega
Billetpris: Endnu ikke oplyst.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af