Phlake åbnede Orange Scene med rugbrøds-r’n’b og funkpølse

R’n’b og funk er efter nogle år i skammekrogen igen en central del af mainstreampoppen.

Det skyldes blandt andet, at yngre musikere ikke forbinder genrerne med de skematisk spillende gymnasie- og højskolebands, som ældre generationer er blevet plaget af, men bruger komponenterne som friske, ahistoriske referencer. Danske Phlake er på papiret en del af den bølge, men det var slående ved deres koncert på Orange Scene, hvor firkantet og konservativt de fortolker det musikalske oplæg.

Sammen med deres seks m/k store band leverede forsanger Mads Bo Iversen og producer Jonathan Elkær deres numre både fermt og kompetent, men det var svært at se, hvad den dybere mening med seancen var ud over at være lækkert funky på den uforpligtende måde.

Phlake kan skrive gode sange, hvilket ’Angel Zoo’, ’Pregnant’, ’Gazette’ og ’Moldovia’ understregede, men det buldrende lydbillede, hvor bas og trommer ofte udraderede de andre instrumenter, arbejdede ikke til deres fordel, ligesom Iversens vokal ikke for alvor brændte igennem. Selv om han var tydeligt glad og beæret over at stå på den ikoniske scene, savnede man, at han åbnede mere op for sluserne, frem for at falset-frasere høfligt.

I det lys var de seks træningssætklædte blæsere, der stødte til på scenen under ’So Faded’, et kærkomment løft, men meget sigende blev de kun hængende til det ene nummer. Frem for rhythm’n’balls, som duoen ynder at kalde deres musikalske blanding, var Phlakes koncert på Roskilde Festival rugbrøds-r’n’b med gråmeleret funkpølse.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival