Her er seks helt nye album, du skal høre i dag

Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne uge med blandt andet Emil Kruse, Barselona og The National.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. The National ‘Sleep Well Beast’

The National dominerede i høj grad årets nyopstartede Haven Festival, hvor mange af numrene fra ‘Sleep Well Beast’ blev fremført for Refshaleøens regnvåde publikum. ‘Sleep Well Beast’, der er bandets første album siden ‘Trouble Will Find Me’ fra 2013, kan nu nydes i knap så kolde omgivelser, og der er dømt mere rocket melankoli fra Matt Berninger og Dessner-brødrene.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Emil Kruse ‘I dine blå’

I sidste uges afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast kunne du eksklusivt høre nummeret ‘Hver gang du er nær‘ fra Emil Kruses nye ep ‘I dine blå’. Hele ep’en fra den danske rapper med de elektroniske lydsider er nu ude.

Læs vores anmeldelse af ep’en HER.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Alex Cameron ‘Forced Witness’

‘Forced Witness’ er Alex Camerons andet album, og det er som skræddersyet til køreture med nedrullede ruder, vind i håret og solnedgang forude. Tredjesinglen ‘Runnin’ Out Of Luck’ er for eksempel et mesterværk af et poprocknummer, og selv om sommeren er ovre, bør man næsten unde sig selv et lille roadtrip med ‘Forced Witness’ som soundtrack.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Barselona ‘Drengepop’

På lidt over et år har Barselona-drengene Rud Aslak og Rasmus Theodor nået at udgive tre mixtapes og tre singler plus været et smut forbi Roskilde Festival. Nu kan de også prale af, at deres debut-ep ‘Drengepop’ er udkommet. At dømme ud fra singlerne ‘Pige og dreng’, ‘Barcelona’ og ‘Alene hjem’ burde der være nok sommerstemning og catchy popfraser til at holde os varme et godt stykke ind i efteråret.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Princess Nokia ‘1992’ deluxe-udgave

Princess Nokia måtte tidligere på ugen skuffe sine københavnske fans og udskyde september-koncerten i Store Vega til den 15. november. Et lille plaster på såret er dog denne deluxe-udgave af debutalbummet ‘1992’. Numrene er blevet re-mastereret, og deluxe-albummet indeholder også hele otte nye numre, som du kan nå at tjekke ud inden Vega-koncerten eller koncerten et par dage før på Voxhall den 11. november.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Alvvays ‘Antisocialites’

Det canadiske band udgav deres første og selvbetitlede album i 2014. Nu er de tilbage med efterfølgeren, og albummets tre foreløbige singler er smukke poprock-produktioner, der med elegante melodier leder tankerne hen på et band som Beach House.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.

Vil du have mere? Det er en pakket uge i forhold til udgivelser, og vil du være fuldstændigt opdateret, skal du også tjekke disse:
Mount Kimbie ‘Love What Survives’
Rostam ‘Half-Light’
Anna of the North ‘Lovers’
Nosaj Thing ‘Parallels’
Zola Jesus ‘Okovi’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af