Emil Kruses blåøjede kærlighedshistorier flugter med både himmel og jord
Emil Kruse smed noget af en curveball med sidste års ’Slumromantiker’. Få havde troet, at den tidligere grime-rapper kunne begå sig så fermt i Kaytranada-lignende sammensvejsninger af sensuel r’n’b, hiphop og mør electrosoul. Det skortede hverken med ordblomster eller lovprisning fra kritikerne.
Til gengæld kniber det med betydelig udvikling på Kruses nye ep ’I dine blå’ – det 23-årige Nørrebro-talents anden af slagsen på lige så mange år – der viderebroderer på forrige projekts jordnære skrivekunst såvel som housede underlægning.
I kærlighedens tegn pusler Kruse stadig med det danske sprogs banaliteter gennem velkendte fraser. »Jeg har hørt, du har fundet dig en ny / og det’ også godt for dig, det lyder interessant / du står i midten af mit rum som en elefant«, lyder det eksempelvis på ’Hørt fra dig’.
Devisen om, at mindre er mere lykkes i almindelighed for Kruse, da han er blændende simpel i sit håndværk. Sprogfinternes rudimentære minikolbøtter er dejlig nemme at gå til, men gloserne er næsten så nede på jorden, at man ville ønske, de fløj bare en smule tættere på solen og løsrev sig lidt fra slumromantikerens jordforbindelse.
På ’Hvergang du er nær’ foreslår han eksempelvis lidt forslidt, at »Vi burde kig’ frem uden at se os tilbage«, mens han på titelnummeret ikke er bleg for at ty til oxymoroner, der balancerer linen mellem det snedige og semianstrengte: »Du spørg’ mig, hvordan jeg har det, jeg har det sikkert godt / skriver manuskriptet videre om at miste sit plot«.
Sejren reddes dog alligevel hjem i lyset af ep’ens Soulection-agtige skæringer, der taler sit eget sfæriske sprog. ’I dine blå’ pulserer eksempelvis tungt og regnvejrsvådt med fortættet bas, mens den mere elastiske ’En som dig’ næsten vækker synthmættede Disclosure-associationer. Det er uendelig svært ikke at nikke med.
Heri hviler Kruses dualistiske signaturlyd: Hvor hans banale lyrisme får udtrykket til at flugte nøgternt med jorden, får de æteriske beats imidlertid hans blåøjede kærlighedshistorier til at flugte dansevenligt med himlen. Og her kan de fleste hverdagsutopister være med.
’I dine blå’ bliver aldrig helt så eskapistisk nytænkende som ep’en, den emulerer – eller måske rettere bygger videre på – men som en af de få herhjemme råder Emil Kruse stadig over sit helt eget genreopløsende snit. Og så kan man egentlig ikke fortænke ham i at tøffe videre i samme rille.
Kort sagt:
Emil Kruses anden ep på lige så mange år broderer videre på den Kaytranada-lignende sammensvejsning af genrer, Nørrebro-rapperen introducerede med stor medvind på ’Slumromantiker’. I lyset af Kruses blåøjede kærlighedsbanaliteter og dagdrømmende housebeats flugter ’I dine blå’ lækkert med både himmel og jord, men det ville klæde udtrykket at løsrive sig en smule fra jordforbindelsen.
Hør interview med Emil Kruse i den nyeste episode af Standard – Soundvenues hiphop-podcast.