1. Jeg ville ønske, at P3 Guld ikke var så forudsigeligt
I 2014 vandt Ukendt Kunster P3 Talentet. I 2015 vandt Ukendt Kunstner P3 Prisen.
I 2015 vandt Karl William P3 Talentet. I 2016 vandt Karl William P3 Prisen.
I 2017 vandt Benal P3 Prisen, og mens hiphopduoen ikke vandt P3 Talentet i 2016, så var de blandt de fire nominerede. Og altså den eneste af fire nominerede, der var nomineret til P3 Prisen i år.
Alle er værdige vindere, det skal der ikke herske den mindste tvivl om. Men det er da lidt kedeligt, ikke? Altså selve forudsigeligheden og kontinuiteten i kåringerne – ikke kunstnerne.
Når nu P3 rent faktisk kun deler to priser ud selv (lytterhittet er bestemt af lytterne), så ville det klæde dem at brede paletten lidt ud, og ikke kun pace den samme lille skare af kunstnere frem år efter år.
Jeg skrev også om det sidste år, men tendensen bliver accentueret for hvert år, P3 bliver ved med at klappe sig selv på skulderen på den måde: ’Vi nominerede dem før og se nu hvor godt det er gået dem siden’.
Prøv nu at overraske os for en gangs skyld – og her taler jeg ikke nødvendigvis om at lade The Minds of 99 spille uden varsel. Det har de gjort før. Men overrask os ved at tage nogle flere chancer. Med et endnu større og mere markant fokus på kunstnere, som P3-lytterne måske ikke kender i forvejen fra sidste års show eller forrige – de gør selv så meget ud af, at det handler om at præsentere de nye-nye kunstnere.
P3 Gulds priser skal afspejle og hylde den nye musik i en sådan grad, at det hvert år skal føles friskt at se P3 Guld. Det skal ikke føles som en halv gentagelse.
I forhold til P3 Talentet var der dog i år fremskridt at spore. Sidste års nominerede kunne dårligt beskrives som helt friske navne – både Benal og Lord Siva havde flere roste udgivelser på samvittigheden helt tilbage fra 2014. Soleimas (minialbum), Noah Carters (album) og Hugo Helmigs (blot én single) debutudgivelser var trods alt alle fra 2017.
2. Jeg ville ønske, at P3 Guld nominerede flere kunstnere
Hvorfor valgte P3 i år at nominere så få kunstnere? Tidligere i dette årti har der været nomineret alt fra to til seks kunstnere til henholdsvis P3 Prisen og P3 Talentet.
I år var der fem nominerede i alt til de to priser. P3 har så usandsynligt meget magt over, hvilke kunstnere der slipper ud til en bredere skare, og ’bare’ en nominering kan betyde meget. Det er et enormt skulderklap.
I 2015 var der også kun fem nominerede, men kan det virkelig passe, at ikke flere har fortjent en nominering? Hugo Helmig kom med i feltet på baggrund af én single.
Showets nomineringer skal vise, at dansk musik er mange ting. At der er mange, som har fortjent denne her ære, selv om kun få kan gå hjem med priserne. Hvis P3 mener, at kun så lille en skare er værdig til nomineringer, så siger det mere om P3 selv end om det danske musiklandskab.
Det virker lidt snævert. P3 gror deres egne talenter, og det er fair nok, men der burde være flere af dem – både i radioen og til P3 Guld. Der burde være en bredere vifte, så både de nominerede og siden vinderne udspringer af et større felt.
I forhold til P3 Talentet har for eksempel Emil Kruse og Vera været Ugens Uundgåelige i år – noget man helst skal have for at få en nominering. Kunne de ikke være noget? Et navn som Gents er blevet spillet ganske fint på P3 i år. Kunne de ikke være noget?
Det ville vise overskud at sprede de rosende ord ud. Det ville decentralisere P3’s egen hype-maskine en smule. Og det ville i den grad gøre noget ved forudsigeligheden i selve showet.
3. Jeg ville ønske, at P3 Guld var bedre til at omfavne rocken
Før showet tænkte jeg: ’Hvordan kan Bisse ikke være nomineret til P3 Prisen?’
Det er der en meget simpel årsag til: Han er blevet spillet i alt fem (!) gange på P3 i sin karriere. Til gengæld er han spillet over 1.200 gange på P6 Beat.
P3 er med årene blevet til en pris (næsten udelukkende) for popmusik, r’n’b og hiphop.
I ’gamle dage’ kunne man finde navne som Peter Sommer, Baby Woodrose, Veto, Dúné og I Got You On Tape som vindere af P3 Prisen.
Det hænger unægtelig sammen med lanceringen af P6 Beat i 2011, som har overtaget det meste af DR’s radioflades rockmusik. Og pist – så var rocken i overvejende grad ude af P3 Guld.
Det er da lidt underligt, er det ikke? At DR’s eneste musikpris med et svuptag stort set sagde farvel til alt, der minder om rock?
Nu kom Minds godt nok på scenen som en overraskelse, og Nelson Can (som har eksisteret i mange år) spillede et nummer, som næsten vil være en tilsnigelse af kalde for rock – men det hører til sjældenhederne. Og hvad med det, der er lige lidt mere skævt, lidt mindre bredt?
Navne som Turbolens, Modest, Baby In Vain, Hong Kong, Communions, Yung, Franske Piger, Barselona? Hvad med Carl Emil Petersen, som endda har sin egen DR3-dokumentar, hvilket plejer at hjælpe gevaldigt på det.
Det kan lyde som en bedaget kritik, og nu er det ikke lige fordi, at rocken ligefrem er i vælten i disse år – heller ikke hos Soundvenue. Men P3 og P3 Guld er DR’s største kanal i forhold til at ramme de brede masser – der følger et vist ansvar om musikalsk diversitet med.
Ret skal dog være ret: Fair nok, hvis P3-priserne udelukkende uddeles til musikere, som bliver spillet meget på P3. Det giver jo mening på papiret. Men det ændrer ikke på, at det er ærgerligt, at rocken er røget ud af DR’s største og eneste musikprisuddeling.
Måske det nemmeste bare er at lave en ekstra prisuddeling. En, der kan hylde og promovere den nye musik, som ikke på papiret har potentiale til at bryde igennem til den brede mainstream. Et lidt skævt supplement til P3 Guld, som kan give det der altafgørende skulderklap (der er bare noget ved at vinde en pris) til nogle musikere, som opererer uden for P3’s ret fastlåste rammer. Den slags kunstnere er der mange af.
Måske slå det sammen med P6 Beat Rocker Koncerthuset på en måde?
P6 Beat Sølv?
Navnet er der ikke helt endnu, men behovet er bestemt til stede.
Læs også: P3 Guld: Årets optrædener rangeret fra værst til bedst