P3 WTF: Burhan G på keytar til ’Purple Rain’
Jeg kan lige så godt starte med at adressere elefanten i rummet… Hvad fanden skete der for den afslutning?
Fred være med, at Burhan G får spilletid til P3 Guld (selv om han bliver spillet mere på P7 Mix), men hvorfor give ham hele 15 minutters spilletid, når han åbenlyst skiller sig så meget ud fra resten af aftenens lineup? Og hvem tænkte lige, at et Prince-medley var den perfekte afslutning på et show, der fejrer dansk musik?
Ja ja, det var vist noget med, at det handlede om inspirationskilder, men ideen kollapsede ned over hovedet på sig selv. Burhan blev ved med at komme tilbage, og showet gik endda over tid for at give plads til bandet.
Sidste år lukkede Liss ned: En flot gestus, men også på sin plads at efterlade den nye, danske musik frisk i seernes hukommelse. Det er det, P3 bliver ved med at annoncere, at de promoverer. Kudos for modet til at lave noget anderledes, men det her var bare malplaceret, for at sige det mildt. Burhan G i bar mave og keytar til tonerne af ’Purple Rain’ var et direkte surrealistisk øjeblik.
P3 Badass: Suspekt
Det hele startede ellers så godt! Det var både en stor overraskelse og en flot opsætning, da Suspekt som første act gik på scenen med det helt nye nummer ’Står stadig’ omringet af friske visuals og Rune Rask placeret på Boris – Suspekts helt egen Batmobil, som altså ikke er solgt endnu.
Nummeret blev simultant sluppet løs på internettet og tegner en ny stil for Albertslund-trioen oven på det dystre og mørke ’V’. ’Står stadig’ er en varmblodet og funky sag, der emmer af Californien i 90’erne og lowriders. Og så er der Bai-D’s vrælende omkvæd – mon Suspekt har lyttet lidt til Anderson .Paak?
Her skete noget. Det glimtede. Men i stedet for at bygge op endte Suspekt med at være indledningen til en omvendt spændingskurve.
P3 Nedturen: Kedelige opsætninger
Meget kan man sige om Burhan G’s optræden, men der var trods alt wauw-effekt – ligesom under Suspekt.
Imellem de to optræder var der dog alt andet end wauw. Fine musikalske præstationer af kunstnere som Chinah, Liss og Karl William, men der var absolut intet spræl fra showproduktionens side. Jovist, Chinahs Fine Glindvad startede med at synge fra en sofa, men optrædenerne blev alt for ensartede, mens flere også druknede på den enorme scene.
Det er som sådan ikke musikernes skyld. Formatet var bare kedeligt. Der var ikke noget, der løftede showet – og hey, P3 Guld skal da være noget specielt, skal det ikke?
Hvad med dengang L.O.C. kom rappende op af en kiste? Tag bare sidste år: Thomas Helmig dansede side om side med Thøger Dixgaard, Xtra Naan malkede sig selv på scenen og Scarlet Pleaseure og Julias Moon optrådte fælles. Der var intet unikt over nogen af dette års optrædener.
Det endte med en småflad hvilepuls hele vejen igennem, og showet trænger i den grad til at få en tur med defibrillatoren. Der ligger selvfølgelig noget ærligt i at præsentere musikken på musikkens præmisser, men hvis P3 Guld virkelig vil hylde den danske musik og sprede den ud til Familien Danmark, så må de også skrue op for charmen. Det kan godt være, rugbrødsmaden smager godt, men den ser altså lidt bedre ud på kongeligt porcelæn.
Det skal være muligt at lave sådan et show her og gøre det interessant, men DR er altså nødt til at ryste posen fremadrettet. Måske i en ny form? Måske bare med tanke på lidt mere wauw?
P3 Fejlcast: Liss
Placeringen af de nominerede i P3’s to jurybestemte kategorier virker mere og mere tilfældig, som årene går. Hvorfor var Liss nomineret til P3 Prisen og ikke P3 Talentet? De har udgivet én ep med fire numre og to singler før det. Karl William William har udgivet tre ep’er og et album.
Modsat har Benal udgivet et album og tre ep’er (den første i 2013!) – de var i år nomineret til P3 Talentet. Det virker underligt, gør det ikke? P3’s prioritering af kunstnerne følger en mærkelig og umiddelbart idiosynkratisk prioritering, som synes at følge antallet af P3-afspilninger frem for omstændighederne ude i den virkelig verden. Benal har flere afspilninger på P6 Beat end på P3 (modsat de andre nominerede), og derfor er de måske kun et talent i P3’s øjne? Det virker som om, P3 lever i deres egen boble.
Liss havde helt sikkert haft bedre chance for at vinde P3 Talentet – ikke at tage noget fra Chinah overhovedet, det var bestemt fortjent – men lad os da i det mindste spille med fair regler.
Lidt forløsning fik Liss dog – de leverede en ganske fin optræden med ’Sorry’, der var meter bedre end sidste års lidt nervøse tv-debut med ’Try’.
P3 Taberne: De helt nye talenter
Igen: Chinah vandt fortjent P3 Talentet, men der er altså noget galt med den pris.
Benal har som skrevet været i gang i flere år. Lord Siva var også et talent, da han i 2014 udsendte to stærke ep’er – siden da har han kun udsendt et par singler. Anya og Chinah havde som de eneste nominerede kun en enkelt ep på samvittigheden – Anyas udkom dog for over et år siden.
Det er et felt af stærke kunstnere, men hvor er det rigtige vækstlag? Vi taler om fire kunstnere, som i mere eller mindre udtalt grad allerede er blevet voldspillet på P3 og/eller P6 Beat.
Er P3 bare bagud, når de burde være foran? Er det her bare brænde på det bål, der siger, at P3 er Danmarks førende musikinstitution, når det kommer til at klappe sig selv på ryggen?
P3 puster blot til de kunstnere, de i forvejen har inde i hulen. Og den er altså ikke helt nem at komme ind i. Til gengæld er der varmt. Men måske man kunne udvide lidt i prisudvalget? Så det ikke bare blev otte navne, P3 i forvejen elsker, placeret lidt tilfældigt i to kategorier. Dyk lidt dybere ned – det ville klæde både P3 Guld såvel som selve radiokanalen.
P3 Øjenåbneren: Rocken findes også!
Indrømmet: Rocken har ikke kronede dage i disse tider sådan helt generelt, men det var alligevel bemærkelsesværdigt, at Volbeat vandt P3 Lytterhittet med ’For evigt’.
Ud af de 11 nominerede til P3 Guld var Volbeat det eneste rockband, og ikke et eneste optrådte til showet. Men her var det rent faktisk kanalens lyttere, der havde kåret prisen? Det er lidt sjovt…
Der er mange ting, der spiller ind med sådan nogle afstemninger – eksempelvis hvilken demografi/fangruppe der gider bruge mest tid på det – men hvis man nu lige lader sig rive med, kunne det være en indikation på, at P3 og kanalens lyttere kan have delte interesser.
Hertil kunne det da have været rart med bare et enkelt rockband i lineuppet. I det mindste for lige at pointere, at det altså stadig findes. Hvad med Communions eller Yung? Er det for farligt?
P3 Guld ender med at snævre den almene seers musiksyn til – så langt er der jo heller ikke mellem Liss, Phlake, Chinah, Karl William, Mø og Off Bloom, der alle befinder sig i poppen og r’n’b’ens landskab.
Og glem ikke hiphoppen, nu vi er i gang – der sker så meget spændende på den front i Danmark. 2015 havde både Gilli, Extra Naan og Ukendt Kunstner.
P3 Vinderen: Karl William
Ja, det siger vel sig selv, men Karl William var den rigtige vinder. Han blev rørt på den gode måde, han har altid vist sig som både talentfuld og sympatisk, og så er han kommet endnu mere ind i P3-varmen med dette års ’Livet’-ep’, som sagde foreløbigt farvel til den røgslørede natte-r’n’b til fordel for et mere direkte udtryk.
Uden at tage noget som helst fra William viser prisen dog også en lidt kedelig tendens. Det er nu andet år i træk, at forrige års P3 Talentet tager P3 Prisen året efter – det samme skete med Ukendt Kunstner sidste år.
Det er altså lidt for ensrettet. En meget lineær fortælling, som igen ender med at virke lidt selvforherligende fra P3’s side: ’Se, dem vi kårede til P3 Talentet har nu også vundet P3 Prisen – hvor er vi bare gode til at spotte talent’.
Politiken påviste i 2015, hvordan P3 spiller færre og færre forskellige kunstnere – og dette er endnu en indikator på, at kanalen lukker sig om sig selv. Spred kærligheden lidt ud.
P3 Rutinen: Mø
Ikke så meget at sige her, men Mø var uden tvivl aftenens hovednavn, hvorfor man ikke kunne andet end at blive en smule skuffet over hendes optræden.
Det var ikke dårligt, slet ikke, men virkede lidt som en optræden, der blev redet af på rutinen og en steril sceneopsætning. Fint, videre.
P3 Løgnen: Det er helt elektrisk herinde
På et tidspunkt kiggede Nicholas Kawamura ud over salen og forklarede, at publikum derhjemme måske ikke kunne mærke det, men »stemningen herinde, den er faktisk nærmest helt elektrisk«.
I mit hoved bævede hans stemme lidt, mens han sagde de indøvede replikker. For tv-seerne så det ikke ud til, at der var gang i salen. Der var alt for mange reaktionsskud af det stendøde publikum til, at man fik fornemmelsen af, at salen rent faktisk kogte. Lidt for meget telefonkiggeri – endda lige foran Kawamura, mens han fyrede replikken af.
Og hvis dem i salen ikke har det for vildt, så spreder stemningen sig til bag skærmen. Vi er tilbage ved hvilepulsen. Var der overhovedet nogen, der klappede, da Burhan G afsluttede første etape af sin seance og værterne sagde officielt ‘tak for i aften’?
P3 Overraskelsen: Off Bloom
Okay, de der indøvede robotbevægelser i takt med omkvædets synthhook var måske lige søgt nok, men debutanterne i Off Bloom gjorde rigtig fin figur.
Her var der en generel iver for at gøre noget, idet sangerinden Mette faldt på knæ og generelt lagde en attitude for dagen på kanten af for meget – men det var netop dét, showet manglede.
I forhold til, at det her var den danske trios første tv-optræden (endda på dagen for udgivelsen af deres debut-ep), så var optrædenen med singlen ’Love To Hate It’ mere end bestået.
P3 Kanye: P3 goes ’Famous’
Det er svært at være sjov til sådan en prisuddeling – det viser historien både i Danmark og internationalt. Således også til P3 Guld, hvor Ingversens revisor-sketches blev lidt for langtrukne, mens værternes alt for opsatte ’skuespil’ om de manglende penge også blev akavet i længden – for ikke at tale om Silas Bjerregaards syngende Koda-check.
Men der var også gode øjeblikke. Mads Steffensen var gylden som gavmild succesvært på P4, og Ingversens møde med Gulddreng var både komisk og sigende. »Jeg kender Remee!«, sagde konstruktionen, for han måtte nemlig ikke komme med til P3 Guld(dreng). Måske ligefrem selvironisk fra P3’s side var Gulddrengen dog pisse ligeglad – han har damer, champagne og nok Spotify-afspilninger til, at P3 kan rende ham et stykke.
Rent produktionsmæssigt vil jeg dog allermest kippe med hatten for holdets rekonstruktion af Kanye Wests ’Famous’-video i indslaget, hvor forskellige værter forklarer motivationen bag årets nomineringer til P3 Prisen.
Det var godt lavet. Her fik man noget wauw. Og det var tiltrængt.
Hele showet kan ses hos DR HER.
Læs også: P3 Guld-overraskelsen Off Bloom: Her er vores fem pophelte