Lil Waynes nye album har besøg af Kendrick, XXXTentacion, Travis Scott – og en dansk producer

Lil Waynes nye album har besøg af Kendrick, XXXTentacion, Travis Scott – og en dansk producer
Lil Wayne i Tivoli. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

Lil Wayne løj ikke, da han i en genialt stenet video annoncerede, at hans sagnomspundne ‘Tha Carter V’ ville udkomme natten til fredag – indtil albummets udgivelse har der dog ikke været nogen informationer om, hvad man kunne forvente.

Nu er ‘Tha Carter V’ altså ude, og det består af hele 23 tracks fordelt over en time og 27 minutter. Det er 87 minutters musik på ét album, noget af en mundfuld.

Sådan en samling kræver selvfølgelig en masse gæster, og det har Wayne bestemt også. Og masser af prominente af slagsen i form af Kendrick Lamar (‘Mona Lisa’), Travis Scott (‘Let It Fly’), Nicki Minaj (‘Dark Side of the Moon’), Snoop Dogg (‘Dope Niggaz’) og afdøde XXXTentacion (‘Don’t Cry’).

Albummets producerliste er én lang sammenkogt ret uden specielt mange gengangere, men med input fra folk som Zaytoven, DJ Mustard, Swizz Beatz, Metro Boomin og… Thomas Troelsen!

Den hedengangne Superheroes- og Private-frontmand står sammen med Ben Billions bad lyden til nummeret ‘Can’t Be Broken’, og han har faktisk gang i en ret fin karriere i USA, hvor han blandt andet har arbejdet sammen med Justin Bieber, Pitbull og Flo Rida.

Læs også: Her er seks helt nye album, du skal høre i dag

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af