Barselona har været ret så produktive, siden de blev alment kendt efter deres optræden på Roskilde Festival 2017. To ep’er og en god håndfuld musikvideoer er det blevet til, og det virker som om, Rud Aslak og Rasmus Theodors kreativitet og musikalske nysgerrighed nærmest er en uudtømmelig kilde.
Det bekræfter de endnu engang på den dugfriske single ‘Fra Wien til Rom’.
Sangen er nyeste skud på stammen i Barselonas musikalske modningsproces, og hvor bandets tidligere sange har været spækket med optimisme, kække synthtemaer og kærlighedseufori, er der ugler i mosen på ‘Fra Wien til Rom’.
Stemningen er anderledes, ordene er tungere, og det tyder i det hele taget på, at Barselona langsomt kigger i nye retninger. Og det selv om deres musikalske udtryk knap nok havde nået at bundfælde sig.
»Hvis du vil, så ka’ vi blive ved / med det vi gør / hvis du vil / hvis du tør at blive ved / hvis du gør, så kan vi skrives ved«, synger Aslak. Tekstens mange gentagelser og fornemmelsen af at gå i tomgang tyder på, at der er knas med kærligheden, og man kan nemt genkalde sig den periode, mange måske kender, hvor efterskoleforholdene langsomt begynder at smuldre, og folk vender sig mod nye ting.
»Når vi kan så tør vi det / og hvis vi vil, så gør vi det«, synger han i omkvædet, og det er klart sangens mest håbefulde højdepunkt. Det efterfølges af ordene fra sangens titel, hvis betydning dog står ret uklart.
Hvor Barselonas tekster før havde en stærk ‘verden-er-åben’-stemning over sig, er det som om, at verden nu i højere grad står stille. Der har meldt sig en melankoli og måske også en snert af fortvivlelse over at være på vej ind i et nyt kapitel af ens liv. Måske et mere voksent og knap så solbeskinnet kapitel?
Historien bliver fortalt i en musikalsk indpakning, der også emmer langt mindre af ungdomseufori end tidligere.
Den sørgmodige fløjten i introen klinger af TV-2, mens de sovsede, vrængende guitarer og særligt én brudt guitarakkord i intro og vers skaber en stærk reference til Chris Isaaks ‘Wicked Games’ fra 1989 – og alene dén reference giver virkelig sangen en særlig ‘sexet-men-trist’-stemning. Hvor det førhen var synthroller, der bar sangenes instrumentale hooks, har guitarrollerne virkelig fået lov til at folde sig ud på ‘Fra Wien til Rom’, og det komplementerer i den grad Rud Aslaks mørke stemme.
Lydbilledet er virkelig sofistikeret og afbalanceret, men man kan ikke undgå at undre sig lidt over, hvad det egentlig er, de nostalgiske og meget tydelige musikalske referencer skal. Skal de mere end være stilistiske gimmicks? For grænsen mellem meningsfyldt reference og 80’er-pastiche er virkelig hårfin, og man kan måske diskutere, om TV-2-lyden og den Chris Isaak-lignende stemning er referencer, som giver mening i forhold til Barselonas unge alder.
Tiden vil vise, om de er opgaven moden, men på den anden side er alder jo bare et tal, og hvem siger, at man skal være over 40 for at TV-2-fløjte?
Ligegyldigt hvad er ‘Fra Wien til Rom’ en virkelig delikat sensommer-sag, der peger i en anderledes og interessant retning for Rud Aslak og Rasmus Theodors Barselona. Fremtiden er en åben landevej.
Læs interview: Barselona skulle vælge: Vil vi være pengemaskiner, popstjerner eller almindelige teenagere?