Man kan faktisk høre det lige med det samme. Bradley Cooper er måske ikke den helt store sanger, når det kommer til stykket, men det var nu alligevel er virkelig ømt øjeblik, da han sammen med Lady Gaga spillede storhittet ‘Shallow’ under nattens Oscar-show.
De to stjerner har en helt speciel kemi, og i indledningen virker det næsten som om, Gaga lige skal gøre en indsats for at bevare fatningen i det ærefrygtindgydende scenarie. Men så sætter hun sig ved klaveret, og så går det løs.
Lady Gaga virker generelt ikke til at arbejde med ordet ‘nerver’, og via klaver og guitar samt lidt strygere og twang blev ‘Shallow’ leveret i en ret intim udgave. Helt ømt bliver det dog til allersidst, hvor Cooper sætter sig ned siden af Gaga ved klaveret, og de kind til kind og med lukkede øjne synger sangen i mål.
‘Shallow’ vandt ikke overraskende en Oscar for Bedste sang, hvor Lady Gaga holdt en ret fin takketale.
A star is born… ? #Oscars pic.twitter.com/lh0HZ53XrD
— Channel 9 (@Channel9) February 25, 2019
Læs hele vores Oscar-dækning HER.