Der er et helt særligt forhold mellem Jungle og Roskilde Festival

»Last time we were here, we had one of the best shows of our lives«, sagde en solbrilleklædt og dåseølsdrikkende Tom McFarland kort inde i Jungles optræden. Han og barndomsvennen Josh Lloyd-Watson besøgte sidst festivalen i 2015, og efter fire års pause var kimen lagt til endnu en festlig gennemgang af deres 70’er-funkede popperler.

Med sig havde briterne fem bandmedlemmer – heraf to korsangere og en fyr på bongotrommer – og deres sammenspil var helt igennem stramt og strømlinet. Ikke en fod blev sat forkert i det lummerlækre og groovede lydbillede. Selv om det havde været interessant, hvis de havde bevæget sig længere væk fra sangenes noget enslydende studieversionsstrukturer, er det svært at kritisere det gennemførte udtryk, hvor også scenografien passede til retrostilen med gyldent bagtæppe og lysende lamper, der glimtede som pailletter.

Undervejs tog frontmændene vante virkemidler i brug som at sige »tusind tak« på dansk, og hver gang fik det en hujende modtagelse af det ovenud feststemte publikum. Med så catchy et bagkatalog kunne Jungle næsten ikke undgå at få folk med sig, og hele Arena-teltet var fyldt med fællessang, vrikkende kroppe og nikkende hoveder fra start til slut.

Til sidst røg den i forvejen fantastiske stemning et ekstra nøk i vejret med kæmpehittet ‘Busy Earnin’’, der fik den svedende menneskemængde til at hoppe i samlet flok og nynne med på sangens karakteristiske horn. Lloyd-Watsons afsluttende ord beskrev det ganske præcist: Der må være et helt særligt forhold mellem Jungle og Roskilde Festival.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival