Natkat triumferede på Roskilde Festival med hiphop som i de gode gamle dage

Natten var ikke faldet på, men det behøvede den heller ikke. For en stuvende fyldt plads affyrede rapgruppen Natkat salver af støvet hiphop, der emmede lige så meget af dovne søndage og lunkne dåseøl som af rowdy fester og drukture til de tidlige morgentimer.

Natkats lyd er et throwback til 90’ernes guldalderperiode i hiphop, hvor Den Gale Pose og Østkyst Hustlers styrede dansk rap, og hvor dj-legender som Pete Rock, Prince Paul og DJ Premier cuttede gamle funk- og soulplader op og lagde lyd til den amerikanske betonjungle. Det er med kasketten omvendt på, højrearmen vuggende op og ned i takt til rytmen, og det er uden mumlen eller moshpits, at frontrapper Frej Le Funk i et stilsikkert flow leverer velskrevne rim om bongkogere og baggårde.

»Funken er tilbage ligesom i de gode gamle dage«, lød det proklamatorisk, og det må man sige, at den var for en stund, mens Le Funk veloplagt manøvrerede scenen bakket op af beatmager Floppykat og livegæsten G-Mon.

Den røgede atmosfære blev suppleret af livetrompetisten Henrik Jørgensen, der både understøttede beatmaskineriet elegant, ligesom han tilføjede ekstra riller af jazz til nummeret ’Dyb’, der blev yderligere lounget og tilbagelænet.

Det var en triumf for Natkat, der efter dagens koncert kan siges at være trådt direkte ud af den københavnske undergrund og ind på den nationale hiphopscene som et navn, der ikke bør ignoreres. Så kan det godt være, deres musik ikke er så kunstnerisk nyskabende – men den er til gengæld forbandet velskåret og effektiv.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival