Alanis Morissette kommer til Danmark på storstilet jubilæumsturné

Alanis Morissette kommer til Danmark på storstilet jubilæumsturné
Foto: Sonia Recchia/Getty Images

I år er det 25 år siden, Alanis Morissette satte sit absolutte hovedværk af en habil 90’er-klassiker i verden i form af albummet ’Jagged Little Pill’. Ringer titlen ingen klokker, vil kæmpehittet ’Ironic’ formentlig få det til at bimle og bamle i bevidstheden hos de fleste – uanset om man var en del af den skovmandsskjorte-beklædte generation, der skrålede med i 1995 eller ej.

I anledningen af albummets jubilæum drager den canadiske sanger således på en verdensturné, der nu også har fået en række europæiske datoer på plakaten. Hele den europæiske del af turnéen starter i Danmark, når Morissette spiller i Royal Arena den 23. september 2020.

Inden Morissette kommer til landet, når hun at udgive sit niende album under titlen ’Such Pretty Forks in the Road’, der lander den 1. maj.

Billetsalget til koncerten i Royal Arena starter på fredag den 28. februar klokken 10.

Alanis Morissette (CAN)
23. september
Royal Arena
Billetpris: 300-505 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af