Thomas Fleurquin ville oprindeligt bare gerne holde en fest. En fest, der fejrede Københavns kvarterer, byens natteliv og dén musik, der pulserede i gaderne.
Men han fik en del mere, end han havde regnet med.
Distortion voksede sig større og større, tusindvis af gæster blev til titusindvis, larmen spredte sig over alt, og det samme gjorde urin, klager og omkostninger. Til sidst må Fleurquin have haft det som Victor Frankenstein, da væsenet pludselig var ude af kontrol: »Jeg har skabt et monster!«
Sidste år interviewede jeg Distortion-chefen om dén situation, og han gjorde det klart, at netop gadefesterne var festivalens store problem. Den franske festkonges plan var dengang at dele gadefesterne op i to.
Én zone med fest og én zone, hvor den gamle Distortion-ånd med kvarter- og gadehygge kunne vende tilbage. »Vi bevæger os hen mod en hårdere adskillelse«, lød det i 2019.
Nu, i 2020, er tiden kommet til netop den helt hårde adskillelse. Alle store musikscener bliver i år koncentreret i festivalområder (kaldet Distortion X), der kræver betaling, mens musikken i det generelle gadebillede bliver meget begrænset. Gadefesterne, som de har hersket – og hærget – de seneste år, skal dø.
Kan den her omvæltning lykkes? De nye planer blev annonceret i fredags, og samme dag fangede vi Thomas Fleurquin til en snak om Distortions mest omfattende omkalfatring nogensinde.
Hvordan har du det i dag?
»Det er næsten den bedste dag i mit liv!«
Hvorfor?
»Fordi vi har arbejdet for de her musikzoner i fem år, og nu har vi endelig fået lov. Det er fantastisk. Det er lige det, gadefesterne har brug for«.
Hvorfor har de gamle gadefester egentlig været et problem?
»Det store problem er, at folk, der kommer og går amok til Distortion, glemmer, at de er i et brokvarter. De kommer ikke for at hylde Vesterbro, Elmegade eller de lokale butikker. De kommer, fordi det er amokfest. Og så glemmer de, at de er i et beboelsesområde. Egentlig skal gadefesterne handle om de små butikker og om de lokale fra Sankt Hans Torv, Blegdamsvej eller Enghave Plads. Men de sidste fem år er den brede festappel kommet, og selv om det er en fantastisk succes, har Distortion mistet lidt af sin charme. Det er jeg den første til at indrømme«.
Hvordan løser det nye format så det problem?
»For så kan alle dem, der har lyst til at opføre sig som dyr, få et bur! Det er helt perfekt, så er alle glade. Det store problem bliver, om fordelingen så er rigtig. Vi får måske plads til 16-17.000 per dag i musikzonerne, og så håber vi, at der er 40-50.000, der gerne bare vil hygge på gaden og nyde Nørrebro eller Vesterbro«.
Men hvorfor kan alle de mennesker ikke bare feste sammen til én stor gadefest, som de har gjort det de seneste år?
»Gadefesten fungerer godt, når man er 5.000 eller 10.000 mennesker, men det fungerer ikke, når man er 70.000 mennesker. Modellen var sjov til et vis punkt. Men når det er 70.000 mennesker, der bare vil komme i fodboldhumør, kan man ikke gøre det mere. Det bliver simpelthen for voldsomt. I gamle dage var der en god balance med både hygge og amok. Det er gået tabt. Så nu kan dem, der vil gå amok, gøre det uden hæmninger, og uden at skabe menneskepres i de små gader«.
Bliver der så slet ikke nogen musik uden for musikzonerne?
»Der kommer stadig til at være masser af gadefester, som er gratis. Men der kommer til at være nultolerance for EDM, og der kommer ikke til at være større scener. Alt uden for musikzonerne bliver butiksfester. Med små anlæg på Europa-paller«.
Er I ikke bange for, at de festgladeste gæster bliver uden for musikzonerne, så de slipper for at betale?
»Nej, for de bliver ikke tilfredsstillet med et lille anlæg og en fest for 300 mennesker med hipster-vibe og reggae. Folk er så gearet til fest til Distortion, at de ikke bliver mættet. De får ikke festivaloplevelsen. Jo, der kommer tre-fire scener i gaden som Coma Club med hyggehouse. Men dem, der virkelig vil brække sig i hegnet, kaste med ting og moshpitte, kan ikke få det til butiksfesterne«.
Mister Distortion ikke sin vildskab og sin ånd, nu hvor man skal betale for at komme ind på et festivalområde?
»Nej. Det tror jeg slet ikke. Det bliver fuldstændig amok at have en festivalplads på Blegdamsvej. Det findes jo ikke nogen andre steder! Der er faktisk stort set ingen byer i verden, hvor man kan være på asfalt og danse med store navne og seriøse produktioner til 160 kroner«.
Så det skal stadig være billigt at tage til Distortion?
»Ja, vi kæmper for, at det skal være billigt at gå gadefest-amok stadig. Vi kan ikke forestille os, at det er et problem at betale 160 kroner for at gå amok på fem-seks scener på asfalt, når det koster 400 kroner at komme til en eller anden koncert i Royal Arena eller på Store Vega«.
Så mens festen er i særlige zoner, kan man måske komme til at gå en tur gennem kvartererne uden at mase sig gennem gigantiske menneskemasser?
»Faktisk er der større håb i fremtiden for at finde tilbage til noget mere afslappet, hvor man kan være lidt frækkere. Når der er for mange mennesker, er vi nødt til at være politimænd og være hårde med regler og alt det der. Det har været ligesom at håndtere en fodboldflok. Man er nødt til at være hård, når der er 70.000 mennesker i vikingehumør«.
Er den vilde gadefest, som vi har kendt den de seneste mange år, så død?
»Det må vi se. Det håber jeg fandeme ikke. Men jo: Gadefesten med store scener i små gader er død. Hvis du vil gå amok til Distortion, er det ikke gratis længere. Det kan man godt sige. Moshpits gratis, det er færdigt. Til gengæld bliver gadefesterne, som vi elsker dem – med langbordsmiddage, chill og reggae – forhåbentlig genfødt«.
Så det er hvil i fred til amokfesten i gaden?
»Ja. De sidste fem års amok-gadefest er slut. Men den er ikke væk. Den har skiftet navn til Distortion X«.