Four Tets ‘Sixteen Oceans’ er lyden af en ro, vi alle længes efter lige nu
Kieran Hebden er en af de mest pålidelige producere inden for elektronisk musik, og britens nye album som Four Tet, ’Sixteen Oceans’, spinder videre på hans blanding af klubmusik, underlige samples, legesyghed og fjerlette melodier, der svæver ind og ud af minimalistiske produktioner. Albummet blander det klubbede med ambientpassager og nærmest field recording-agtige lydlandskaber.
Four Tet har altid haft en særlig kaliber, når det kommer til de klubbede, house- og garage-agtige numre, der også figurerer på ’Sixteen Oceans’. ‘Baby’ er et klassisk Four Tet-track, hvor hans brug af klubmusikkens virkemidler bliver vendt og drejet over i en mere melodisk retning. Her klipper Hebden en samplet Ellie Goulding-vokal til umiskendelighed, så det nærmest kun er følelsen af noget, der var engang, der står tilbage over den underspillede, luftige instrumental, hvor de bløde synthesizere bobler over lette trommer.
Også numre som ‘Insect Near Piha Beach’ og ‘Love Salad’ viser Four Tets evne til at kombinere melodiske lydlandskaber med klubmusikkens pumpende rytmer.
Andre steder er det ambientmusikken, der dominerer, og også her viser Four Tets øre for lyd og melodier sig. Den svævende ‘Green’, hvor arpeggio-synthesizere hopper rundt, og ‘Harpsichord’, hvor en harpe udgør hovedpersonen, er begge smukke øjeblikke, hvor tiden på én gang står stille og bevæger sig. ‘4T Recordings’ bliver næsten Eno-agtig i sin stilstand og brug af en rumklangsbadet vokal, der lægger sig elegant oven på synthfladen og blander sig med fuglesang og naturlyde.
Netop fuglesangen og naturlydene blander sig i musikken flere gange. Det er som om, Four Tet forsøger at tage små bidder af den virkelige verden og konservere dem. Albummet føles næsten mest som en slags vignetter, småfalmede stykker af livet, øjeblikke der er blevet nænsomt skåret ud og gemt i lydformat.
‘4T Recordings’ er en reference til hans eget tidligere alias, og der er andre titler på albummet som ‘1993 Band Practice’, ’Bubbles at Overlook 25th 2019’ og ‘Mama Teaches Sanskrit’, der peger i retning af nostalgi og udrevne dagbogssider. Det fremstår mere som minder om følelser end følelser i sig selv.
‘Sixteen Oceans’ er på den måde en underligt melankolsk, men også opløftende oplevelse. Albummet er blødt som en lun forårsdag, mens filteret af sentimentalitet og noget, der er gået tabt, også ligger hen over.
Det ville være forkert at sige, at det er Four Tets mest banebrydende værk, for det er netop mere tilbageskuende, næsten stillestående. Men hans melodier og lydbilleder får lov at folde sig ubesværet ud uden de store distraktioner og omveje – og det er nok. ‘Sixteen Oceans’ er et lille åndehul. Lyden af en ro, som vi alle længes efter lige nu.
Kort sagt:
‘Sixteen Oceans’ er ikke Four Tets mest banebrydende værk, men et lille roligt åndehul, hvor hans melodier og smukke lyd får lov at folde sig ud.