Smukfest har løbende annonceret navne til 2021, og nu er festivalen klar med tre internationale headlinere til næste års arrangement.
Som festivalen selv pointerer i en pressemeddelelse er der tale om tre meget forskellige navne, og det kan man i den grad give dem ret i.
Dagens annoncerer består nemlig af de elektroniske pionerer i Kraftwerk, jazzlegenden Herbie Hancock og til slut Limp Bizkit, som altså stadig eksisterer. De fleste kender nok bedst frontmand Fred Durst og co. for deres storhedstid i 90’erne og start-00’erne, hvor gruppens raprock-hybrid havde kronede dage.
De nye navne slutter sig til et program, som i forvejen bestod af Gorillaz, Kygo, Lionel Richie og en række danske kunstnere.