Andreas Odbjerg og danske sangskrivere i opråb om bedre lønvilkår: »Absurd« at ligge nummer et og samtidig være på dagpenge

Sangskrivere verden over efterspørger lige nu bedre lønvilkår. Herhjemme gør DPA, foreningen for sangskrivere og producere i Danmark, det samme. Andreas Odbjerg er en af de sangskrivere, der har hørt sine tekster køre i rotation på radioen, men samtidig være nødsaget til at være på dagpenge.
Andreas Odbjerg og danske sangskrivere i opråb om bedre lønvilkår: »Absurd« at ligge nummer et og samtidig være på dagpenge
Andreas Odbjerg. (Foto: PR)

Lord Siva og Vera tog musikdanmark med storm i slutningen af februar 2019, da de udsendte singlen ‘Paris’. Den strøg til tops på radiohitlisterne, er blevet spillet 3.327 gange på DR’s kanaler alene i skrivende stund og er gået dobbelt platin via Spotify-streams.

Andreas Odbjerg, der efterhånden er kendt for sine hits som soloartist (blandt andet ’Føler mig selv 100′), har en bachelor i sangskrivning og har skrevet tonsvis af sange for forskellige musikere. En af de sange, han har været med til at skrive, er netop megahittet ’Paris’.

Det var naturligvis en skøn følelse for fynboen at høre Lord Siva synge det, han var med til at skrive, i radioen igen og igen, men samtidig var der skår i glæden.

»Kort efter ’Paris’ var gået nummer et, skulle jeg tale med min sagsbehandler, fordi jeg var på dagpenge, da der ikke var kommet nogen indtægter fra sangen endnu. Det var ret absurd«, fortæller Odbjerg, der er medlem af DPA, foreningen for sangskrivere og producere i Danmark.

Interesseorganisationen støtter op om den nye internationale bevægelse ‘Pay Songwriters’, som i øjeblikket presser på for at få det, de kalder en ‘mere fair’ betaling til sangskriverleddet i musikkens forsyningskæde.

»Streaming dominerer dagens musikmarked og har dybest set også været med til at redde musikbranchen. Men i kølvandet på det er der opstået en skævhed i rettighedsfordelingen, som gør, at sangskriverne faktisk ikke kan leve af deres erhverv«, siger Tobias Stenkjær, næstformand for bestyrelsen i DPA.

Han oplyser til Soundvenue, at fordelingen af rettighedsbetalinger generelt er i omegnen af 85-15. Det vil sige, at 85 procent af indtægterne går til de såkaldte masterrettigheder, som tilfalder pladeselskaberne, mens de resterende 15 procent går til sangskriveren – eller sangskriverne, da det ikke er usædvanligt, at der er flere personer krediteret til en sang.

Tobias Stenkjær. (Foto: Kim Vadskær)

Ifølge en opgørelse foretaget af Music Reports baseret på data fra Songdex var der i gennemsnit 4,07 sangskrivere krediteret til et top-10-hit på Billboard-listen gennem 2010’erne. Og er der flere om at skrive sangen, må de deles om de 15 procent af rettighedsbetalingen.

Den fordeling er skæv, mener Tobias Stenkjær.

»Kagen skal skæres anderledes, fordi pladeselskabernes udgifter har ændret sig. De har ikke de store udgifter i forbindelse med fysiske udgivelser længere. Når Fleetwood Mac eksempelvis begynder at hitte igen, skal labels jo ikke ud og genoptrykke en masse vinyler og cd’er. I stedet ligger sangene derude og kan blive streamet på livet løs«.

Hvad mener I så, procentsatsen skal være, før det er fair for sangskriverne?

»Det tal har vi faktisk ikke. Det er stadig så early days, at vi er i gang med at finde ud af, hvad der er en fair fordeling«, siger næstformanden i DPA og understreger, at han mener, at der skal findes procenter til sangskriverne fra de procenter, som går til pladeselskaberne.

Psykologiske udredninger og lange processer

Et andet væsentligt kritikpunkt fra Andreas Odbjerg og DPA er, at sangskriverne ikke bliver betalt for de timer, de lægger i at skrive sangene.

»Det er en af de eneste brancher, jeg kender, hvor professionelle mennesker kan arbejde i ti timer uden at blive betalt for det«, siger Andreas Odbjerg.

Som sangskriver er han vant til at bruge mange timer i studiet uden at blive betalt for det. Han får således kun en andel af de sange, som ender med at blive udgivet, mens de timer, der bliver brugt på at udvikle og skrive en sang, er uden beregning.

Og at skrive en sang er ikke noget, der bare kan klares på en halv time. Det er en omfattende proces, fortæller Odbjerg.

»Først er der det, jeg kalder en psykologisk udredning. Her taler jeg med artisten om, hvad der rører vedkommende, og hvor der er noget på spil. Det kan tage en time eller to at tale følelseslivet igennem og finde ud af, hvor man er henne i livet«, siger sangskriveren og tilføjer:

»Samtidig skal man have skabt noget tryghed i rummet, til når man skal synge højt over for hinanden og præstere«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Først derefter begynder arbejdet med at få ord sat sammen, forklarer Andreas Odbjerg, som i skrivende stund igen ligger øverst på radiohitlisterne med Drew Sycamore-hittet ’45 Fahrenheit Girl’, som han har været med til at forfatte teksten til.

»Så skriver man på sangen. Typisk har jeg teten, især når jeg skriver for nye artister. Ud fra den indledende samtale finder jeg så på et tekstkoncept, og ud fra det koncept skriver man så sangen«, siger han.

Tid er abstrakt

Tidsforbruget i sangens tilblivelsesfase er svært at give en konkret beskrivelse af, mener Andreas Odbjerg.

»Det er en abstrakt størrelse, hvor lang tid det tager at skrive en sang. Nogle gange flyver det ud, og nogle gange tager det fem sessions eller endnu længere. Jeg har gang i en sang nu, hvor vi er på femte session, og den er langt fra færdig«, fortæller han.

Processen for sangskriveren er imidlertid ikke slut, når det sidste punktum er sat. Så begynder indspilningsdelen, hvor der også er masser af ting at forholde sig til.

»Efter sangen er skrevet, er der så en hel proces, hvor vokalerne skal indspilles. Det kan tage en dag bare at optage verset. Her er der tusind små smagsvalg, der definerer sangens færdige udtryk, og som man er en stor del af som sangskriver. Det handler både om, hvordan artisten ligger på beatet, hvordan ordene bliver udtalt, om der er dialekt eller accent med, og hvordan den samlede æstetik i lyden er«, siger Andreas Odbjerg og tilføjer:

»Man bliver jo bare ved, til sangen er færdig, og det ved pladeselskaberne godt. Det er også derfor, at der ikke er blevet gjort noget ved problemet«.

Hvorfor er du så stadig motiveret til at udføre arbejdet?
»Fordi det, jeg trækker vejret for, er at lave god musik, og jeg synes, det er noget af det smukkeste i hele verden at skrive sange og høre andre mennesker synge dem. Og det er jo derfor, at det ser sådan her ud. De fleste har det som mig. Det er mere en livsstil, end det er et arbejde«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Netop et fast honorar til den enkelte sangskriver er vigtigt, mener Tobias Stenkjær.

For det første fordi at det langt fra er alle sange, der bliver lavet, som ender med at blive udgivet.

For det andet fordi, at der i streamingens tidsalder, hvor der bliver udgivet 60.000 nye sange på Spotify hver eneste dag, er benhård konkurrence om pladsen på radioernes playlister og toplisterne på streamingtjenesterne – og dermed indtægter, der kan mærkes.

»Hyrer du et reklamebureau til at udvikle en kampagne, så betaler du ved kasse et, fordi det er kreativt arbejde. Ved albumudgivelser er der typisk mange sange, som ikke bliver udgivet, men dem har sangskriverne jo også investeret tid i«, siger DPA-næstformanden.

Jakob Sørensen, der er adm. direktør i musikselskabet The Bank, som også har sangskrivere og producere i stalden, hælder ikke forslagene fra Andreas Odbjerg og DPA ned ad brættet. Han har dog svært ved at se et fast honorar til sangskriverne for sig.

»Jeg er ikke afvisende over for, at der skal være et honorar for at komme til en session. Men jeg synes, det bliver nødt til at være en forhandling fra gang til gang. Jeg er imod at lave en fast regel om, at når man dukker op til en session, så koster det noget. Det synes jeg vil skade kreativiteten, og det vil sætte mange små firmaer under pres«, siger han og tilføjer:

»Hvis du begynder at have omkostninger på alle sangene, rykker du albummets økonomi væsentligt, og det kan være et stort problem«.

Fremover kommer The Bank til at kræve klar betaling til sine sangskrivere, men ikke som en et fastsat, definitivt krav hver gang, påpeger Jakob Sørensen.

»I vores position som publisher kommer vi til at kræve det i visse tilfælde, og vi kommer også til at acceptere det, men vi kommer også til at gøre det modsatte, for nogle gange er vi bare interesserede i at sende en ny sangskriver ud og få en mulighed på en stor plade«.

Selv om Andreas Odbjerg har skrevet flere store hits, understreger han, at der er langt mellem de sange, som eksploderer og når i a-rotation og går platin.

»Jeg var med til at skrive ’Paris’, og det tog kun omkring seks timer. Det er jo en fantastisk fortælling – flere af dem! Men der er mellem 100 og 500 sange, inden man rammer et ’Paris’-hit. Og det er lige meget, hvor god du er, for det har også noget at gøre med, hvordan stjernerne står, tilfældigheder og timing og alt muligt andet«, fortæller han.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af