Dansk sommerfestival afslører stort musikprogram – bl.a. Kesi, Artigeardit og Lord Siva

Dansk sommerfestival afslører stort musikprogram – bl.a. Kesi, Artigeardit og Lord Siva
Lord Siva i Store Vega. (Foto: Nikolaj Bransholm/Soundvenue)

Trænger du til at smage bare en smule af den danske festivalsommer med musik og fadøl, kan en tur til Svendborg være chancen.

Festivalen 5700 Summer, der finder sted i Svendborgs gader, har netop offentliggjort størstedelen af årets program, der kommer til at tælle mere end 40 koncerter og 100 events fordelt på ni dage i slutningen af juli.

Musikprogrammet består af danske artister, herunder navne som Kesi, Artigeardit, Lord Siva, Drew Sycamore, Joyce og Ganger. Se det fulde program på festivalens website.

»I ni dage gik vi rundt i en blanding af eufori og ekstase over den stemning, arrangementet formåede at skabe sidste år. Vi oplevede roséhygge, private intime sommerfester i baggårde og private haver, der sammen med op til ti koncerter om dagen fordelt på adskillige venues i byen gjorde, at man igen fik hele byen til at summe af byfest og fantastisk festivalstemning«, lyder det fra arrangørerne.

5700 Summer løber af stablen 23.-31. juli. Billetter sættes i salg i morgen kl. 10 HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af