‘$olo Memos’: Ivan$itos melankolske reggaeton er (stadig) unik på den danske musikscene
For et år siden landede der lidt af et eksotisk indslag på den danske musikscene: Ivan$itos debutalbum ’Everything Is Reggaeton’ var et yderst veludført bud på en melankolsk (tør man sige nordic cool?) udgave af reggaeton, hvor dansk-chileneren brillerede med sin fløjlsbløde stemme over minimalistiske reggaeton-beats.
Debuten satte, både via titlen og rent musikalsk, streg under Ivan$ito som reggaeton-sanger, og den nye efterfølger ‘$olo Memos’ bygger tydeligt videre på den idé.
Reggaeton-genren er stadig det grundlæggende udtryk, Ivan$ito dyrker, og det står stærkt på for eksempel ‘Empézar’ og ‘Miel’. ‘Tu Me Bésas’ sætter tempoet lidt op med trompeter og sydlandske synkoper, mens også de mere hiphoppede beats finder vej: ’Lento’ er en melankolsk hiphopballade, hvor Ivan$itos falset skinner igennem.
Det hele bliver holdt sammen af en legesyg, cool, men samtidig skrøbelig vokal, der udgør et stærkt midtpunkt i de minimalistiske produktioner, hvor hovedpersonens sans for flow og melodi får lov at folde sig ud. Udover at Ivan$ito præsenterer en genre som få andre (hvis nogen) rigtig dyrker herhjemme, så er hans vokal altså hans største styrke, og den ville uden tvivl også fungere uden for hans egen hjemmebane.
Det faktum skinner igennem på hele albummet, men viser sig på en måde bedst på lukkeren ‘Leal’, der er som et friskt pust tropisk house, der lugter af strandbar og solbriller, hvor Ivan$ito skruer lidt op for festlighederne. Ellers ligger melankolien som et tæppe over ‘$olo Memos’, og det er tydeligt, at Ivan$ito har fundet sit eget lille hjørne af genren som han udforsker og mestrer.
Det gør dog også, at gæsterne farer lidt vild i forhold til Ivan$ito, der svæver ubesværet gennem de luftige beats. Emi Wes’ markante stemme er en god kontrast, men hendes skarpe vokal bliver lidt for firkantet og clasher med den groovy underlægning, mens Jeuru klarer sig lidt bedre på ‘Vente a mi’ (især hjulpet på vej af sin fænomenale stemme).
Hele konceptet Ivan$ito er naturligvis lidt specielt: En reggaeton-sanger med chilenske rødder, som holder til i Danmark, er alt andet lige en speciel sammensætning, og man ved ikke rigtig, om Ivan$ito er et lokalt kuriosum, en spiller på den globale latin-scene eller begge dele. Heldigvis har han et så stærkt tag på reggaeton-genren og så meget sin egen stil, at man hurtigt glemmer det større verdensbillede og lader sig glide med ind i hans univers.
Derfor er det nok også med et vist glimt i øjet, når Ivan$ito på ‘Empézar’ siger, at han ikke er Bad Bunny.
For selv om man lidt dovent kunne komme til at kalde Ivan$ito netop en dansk version af den puertoricanske superstjerne (især i de koldere luftlag, hvor ikke alle har et indgående kendskab til genren og sproget), så slår ‘$olo Memos’ fast, at Ivan$ito altså først og fremmest er sin egen størrelse – med sin egen stil.
Kort sagt:
Ivan$ito er en stærk vokalist med et stærkt tag på reggaeton-genren, og ‘$olo Memos’ bygger videre på den kølige, klare stil og lyd, han viste på sidste års debut ‘Everything Is Reggaeton’.