Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – James Blake leger med trap-duo, Carmon danser med djævlen

Ugen har budt på masser af ny musik – stort og småt. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her.
Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – James Blake leger med trap-duo, Carmon danser med djævlen
Carmon. (Foto: PR)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. James Blake ‘Life Is Not the Same’

Det er lidt spøjst at høre et James Blake-nummer, der starter med et producertag fra trapduoen Take A Daytrip, men der skal ikke herske tvivl om, at Blakes følsomme toner lyder lige så fremragende, som de altid har gjort. Der kommer mere af denne skuffe, når Blake udgiver albummet ‘Friends That Break Your Heart’ 10. september.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Selma Judith ‘When I Scream’

Den danske artpop-sensation Selma Judith har netop udgivet det fornemme debutalbum ‘Getting Angry, Baby’ – og mens hele albummet er værd at lytte til, vil vi særligt fremhæve den gåsehudsfremkaldende ‘When I Scream’, hvor Judiths intense vokal bliver accentueret af en cello i sine følelsers vold.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Boldy James & The Alchemist feat. Benny the Butcher ‘Brickmile to Montana’

Griselda-rapperen Boldy James har udgivet albummet ‘Bo Jackson’ i samarbejde med stjerneproduceren The Alchemist. Det er ingen overraskelse, at resultatet er vellydende retrohiphop af højeste kaliber, og særligt vil vi anbefale dette track, hvor Griselda-kollegaen Benny the Butcher hopper på besøg.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Rebecca Lou ‘Bad Heart’

Rebecca Lou fortsætter sit stabile single-run op til det imødesete album ‘Heavy Metal Feelings’, der lander 27. oktober. Hendes seneste forsmag hedder ‘Bad Heart’, og det er en energisk omgang poprock, der handler om at give slip på negative energier.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Parquet Courts ‘Walking at a Downtown Pace’

Parquet Courts er snart på vej med efterfølgeren til deres hidtil største succes, 2018-albummet ‘Wide Awake’. Albummet ‘Sympathy for Life’ lander 22. oktober, og førstesinglen ‘Walking at a Downtown Pace’ vidner om, at de groovy sensibiliteter, der faciliterede ‘Wide Awake’s succes, stadig er intakte hos bandet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Carmon ‘Danser med diablo’

Dansen med djævlen er et klassisk motiv i såvel poesi som i sangtekster – og det er der en grund til, for når det gøres så godt, som Carmon gør her, er det en effektiv måde at kommunikere konflikten mellem materiel succes og moralsk karakter. Og så hjælper det jo, at Carmon som altid har styr på de gode melodier.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Circuit des Yeux ‘Dogma’

Amerikanske Haley Fohr er på vej med sit syvende album under aliasset Circuit des Yeux. Det lander 22. oktober, og det har fået titlen ‘-io’. Førstesinglen ‘Dogma’ er et vidunderligt stykke højdramatisk artpop, der giver anledning til en klump i halsen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Faber ‘I blanke øjeblikke’

Den danske artpopsmed Viola Faber fortæller, at hendes kommende debutalbum »består af 12 portrætter«. Dette specifikke portræt er af forholdet mellem barn og forælder, og det tager lytteren på en emotionelt slagkraftig rejse.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Low ‘More’

Det amerikanske kultband fortsætter de støjende industrielle toner, idet de lader op til efterfølgeren til deres storroste comebackalbum ‘Double Negative’. Albummet hedder ‘Hey What’, det lander 10. september, og ligesom med albummets to første singler er ‘More’ en overvældende magtdemonstration af et nummer – og så endda på blot to minutter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Kevin Abstract feat. Ryan Beatty ‘Sierra Nights’

Brockhampton udgiver efter sigende deres sidste album nogensinde senere i år. Men fokus lader lige nu på at være på rapper og sanger Kevin Abstracts solokarriere. I sommerferien fik vi rapbangeren ‘Slugger’, og nu følger han op med det mere r’n’b-klingende track ‘Sierra Nights’.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af