Der findes gode sange, der findes dårlige sange, og så findes der sange, der er hinsides de kategorier. Debutsinglen fra danske The Bird er en af sidstnævnte.
‘Boing Boing’ hopper, som titlen antyder, afsted i et højspændt tempo, der minder lidt om Crazy Frog, mens vocoder-vokalen har mere end en snert af Eiffel 65 over sig. Men der er også noget gennemført glat og hypermelodisk over sangen, der kunne minde om den svenske autotune-rapper Bladee, der også har eksperimenteret med eurodance på det seneste.
Ifølge en nærmest akademisk formuleret pressemeddelelse er ‘Boing Boing’ en slags anti-autentisk, ufortyndet popmusik: »Det er en modreaktion på de seneste års ‘selvransagende terapi’-popmusik, der i meget høj grad har dyrket det autentiske, og samtidig et forsøg på at opløse hierarkiet blandt musikkunstnere«, lyder det her.
Det er én måde et beskrive sangen på. En anden ville være, at den lyder som en krydsning mellem en kvækkende eurodance-frø og autotunet emorap. Begge dele er måske lige rigtigt.
Bag The Bird finder man Yunus Rosenzweig, der ikke er helt ny på den danske musikscene.
Under aliasset Bizarius har han tidligere arbejdet tæt sammen med emorapperen Lillebittebock som sangskriver og producer.
‘Boing Boing’ har desuden fået en flot, kunstnerisk musikvideo, der på en eller anden måde formår at være eventyr og mareridt på samme tid.