»Alle kender følelsen af at være så vild med en, at man slet ikke kan fungere i sin hverdag«, fortæller Gents-forsanger Niels Fejrskov Juhl som det første, da han skal beskrive nummeret ‘See U’, der indleder duoens flotte nye album ‘Souvenir’.
Og ja, kærlighed er da også et omdrejningspunkt på ‘Souvenir’, men ikke altid af den lykkelige slags.
»‘Souvenir’ er et breakup-album. Og det er et højlydt et af slagsen«, skrev Soundvenues Kjartan F. Stolberg forleden i sin femstjernede anmeldelse og fremhævede, hvordan Gents på fornem vis formidler kompleksiteten ved et breakup.
Det er dog ikke kun teksterne, der fortjener ros her. Duoens ofte lidt kitschede synthpop har fået et nøk op på produktionsskalaen, så musikken på mere bombastisk vis supplerer de følelser, der siver ud af det hele. Her har Gents-producer Theis Vesterløkke været på overarbejde med at videreudvikle duoens udtryk.
Der ligger helt åbenlyst mange tanker bag både tekst, lyd og tematik på Gents’ første album på Gangers pladeselskab, Yatchvej. Og hvem bedre til at forklare alle de tanker end Gents selv?
Her gennemgår Niels Fejrskov Juhl og Theis Vesterløkke hele ‘Souvenir-albummet – sang for sang.
1. ‘See U’
Niels: »Alle kender følelsen af at være så vild med en, at man slet ikke kan fungere i sin hverdag. Lige pludselig kan du ikke gå ned ad gaden, ind på en bar eller glo ned i din iPhone, uden at personen dukker op. ‘See U’ er en hyldest til den her intense kærlighedsfølelse, der besætter dig og dine omgivelser og siver op mellem de mange pixels på din iPhone. Usynligt, men allestedsnærværende!«.
Theis: »Niels og Simon Kjær (Chinah, red.) havde arbejdet på det her nummer i noget tid hen over sommeren, da jeg en dag blev inviteret med i studiet. Der var noget umiddelbart og virkelig dragende ved sangens letbenede træghed, men den manglede noget vildskab! Den radikale vokalproduktion og de voldsomme stabs i andet vers, der er samplede tattoo guns, var mit forsøg på at skabe noget disruption. Netop den her dynamik imellem varm sangskrivning og destruktive produktionsvalg er endt med at blive meget gennemgående for hele albummet«.
2. ‘Sweet Nothings’
Niels: »Jeg vil gerne dedikere den her sang til alle vores med-millennials og romantiske analfabeter, der er blevet ghosted. For ‘Sweet Nothings’ handler nemlig om kærligheds- og datinglivet i den brutale digitale arena. Alle er smerteligt bekendte med ugengældt kærlighed af både den store og lille slags, og ghosting er jo en digital udgave af den gode gamle kolde skulder. I dag udspiller så meget romantik og flirt sig online, og det har naturligvis ændret måden, vi udlever og udforsker den slags på. Be respectful out there«.
Theis: »’Sweet Nothings’ er det sidste nummer, der blev skrevet til albummet, og vi endte med at lukke det i sidste øjeblik. Det er ellers for en gangs skyld slet ikke sådan, det her album er blevet til. Tracket var på mange måder den sidste brik, der manglede, for at det her album faldt på plads og føltes helstøbt. Guitarerne er spillet med computermusen og temaet er indspillet på en MIDI-fløjte. Et latterligt og fantastisk dumt instrument, som vi har haft det virkelig sjovt over. Det har helt klart været en af de sjoveste processer at skrive det her nummer«.
3. ‘Essential Oils’
Niels: »’Essential Oils’ var for år tilbage et mere klassisk popnummer. Vi begyndte at klippe rundt i guitarer i den bedste 90’er-Madonna-stil og havde optur over, hvordan Gents lige pludselig også kunne lyde! Men efter den umiddelbare begejstring havde lagt sig, måtte vi erkende, at sangen ikke rigtigt var der, og vi skrottede den. Men den har alligevel haft en stor plads hos os personligt«.
Theis: »Den sang, der kan høres på albummet, er en total ødelæggelse af det ellers glatte popnummer, der engang var. Et godt eksempel på vores arbejdsproces, hvor vi tit vender tilbage til numrene virkelig mange gange og laver uendelig mange versioner. Med det her album har vi virkelig givet os selv tiden til virkelig at mærke efter hvert enkelt track«.
4. ‘The Flower & the Gardener’
Niels: »Teorien om, at alle parforhold har en gartner og en blomst, har altid slået mig som ret cute. Så at skrive en sang baseret på den teori var jo en selvfølge. Især fordi den virkelig resonerede med mig i forhold til det forhold, jeg var i. At være i et forhold er en evig forhandling om at give plads, claime sit eget space og skabe et fælles et. Nogle gange er man nødt til at være den selvopofrende gartner, der sørger for, at den anden kan blomstre. Så er det jo bare at håbe, at man også selv kan få lov til at føle sig som en lille blomst selv engang i mellem! Senere fik sangen også en anden dimension, da Theis og jeg også begyndte at bruge teorien til at forstå vores forhold«.
Theis: »Kimen til ‘The Flower & the Gardener’ blev sået på Samsø for et par år siden og er det ældste nummer på albummet. Vi har aldrig mistet glæden ved det, og det har igennem hele perioden været et flagskib for den nye lyd og den dualisme mellem Niels og jeg, som vi har arbejdet meget med at få ind i alle produktionerne. Hvem af os der er blomsten, og hvem der er gartneren, har også skiftet igennem de sidste par års personlige kriser«.
5. ‘Souvenir’
Niels: »Inspirationen til ‘Souvenir’ kom efter, at jeg røg ned i et kæmpe rabbit hole om planned obsolescence – idéen om, at man producerer produkter med en indbygget udløbsdato, især kendt fra devices. Altså virkelig en af konsumerismens mange klamme sider. På min tur ned ad kaninhullet summede jeg lidt over, hvor lumske og forgængelige vores minder også kan være, hvilket er en hård erkendelse for en romantiker som mig. Men så skriver man jo bare en sang om det«.
Theis: »’Souvenir’ har uden sammenligning været den hårdeste nød at knække. Den har lydt på så mange forskellige måder, så ingen længere kan huske udgangspunktet. Vi ville det hele på én gang, men det virkede bare ikke. Så i tekstens ånd startede vi lidt forfra med en meget digital produktion, som mod slutningen skulle totalt disrupte sig selv, som en smartphone der pludselig eksploderer i hænderne på dig … men hvordan lyder det?! Det spurgte vi Emil Viberg om, som kom forbi studiet med sin futuristiske lap steel-solo. Han er for vild! Og han gav det krydderi, der fik det hele til at gå op i en højere enhed«.
6. ‘Worst Kind of Kind’
Theis: »’Worst Kind of Kind’ blev til i en sen nattetime. Sådan en time, hvor man har været tæt på at tage hjem mange gange, men ikke rigtigt kunne overskue regnvejret. Det er sådan en time, hvor man giver sig selv lov til at lege lidt mere frit, fordi dagens gerninger egentlig er overstået, så tiden bliver på en eller anden måde gratis«.
Niels: »For mig har den her sang og ambitionen med den altid stået helt klart – på trods af hvornår og hvordan, den er blevet til. Det hører nok sammen med, at teksten i al sin naivitet er dybt personlig for mig. Jeg kan godt lide af et lille Peter Pan-syndrom engang imellem, og ‘Worst Kind of Kind’ er skrevet fra det her perspektiv, hvor jeg er meget barnlig, men ofte også meget usikker og konfliktsky. Vi er jo tilbage til kærlighedstemaet her, og sangen handler netop om at være lidt undvigende og ubeslutsom i mødet med dem, man elsker, som man så kommer til at såre. Det er jeg desværre kommet til at gøre lidt for ofte selv«.
7. ‘Little Liar’
Niels: »Nogle gange vokser selv de mindste løgne sig så store, at man totalt ender med at isolere sig fra andre og måske endda distancere dig fra din kerne. ‘Little Liar’ er en sang om det og om alle de ting, man fortæller sig selv, at man ikke kan. Men man kan altid vokse, nogle gange skal man bare lige finde ud af hvordan«.
Theis: »’Little Liar’ hed i mange år ‘Stranden’ og var en lille uskyldig demo, der ikke rigtigt kunne noget, men som vi alligevel ikke kunne give slip på. I en hytte i Sverige besluttede vi os for, at nu skulle det altså være. Vi åbnede op for tracket, lagde alle forventninger på hylden, og det endte med at blive til den cocktail, der kan høres på albummet. Vi arbejdede virkelig meget med spillet mellem dynamik og intimitet. Så jeg fik både lov til at hviske beatbox og skrue helt op for keytarsoloen!«.
8. ‘Gimme’
Niels: »Her er vi lidt tilbage lidt Peter Pan-temaet. At vokse er at tage ejerskab over sit liv og sine forpligtigelser. I en lang periode prøvede jeg at styre udenom alt, hvad der hedder små og store konfrontationer og problemer. Du kan godt træde på speederen, men så kører du også bare ned ad de ensommes vej. ‘Gimme’ er en slags peptalk til lille mig og andre, der kan relatere. Hvis du vil have et stort liv, skal det deles«.
Theis: »’Gimme’ er til alle tider vores guitarnummer. Det er følelsen af at høvle for fuld kraft på sin telecaster, køre gennem et bakket landskab og glemme sine bekymringer. Det her nummer er grund nok i sig selv til at lave et oplag af cd’er af ‘Souvenir’. Vi håber, det bliver et kørenummer for nogen derude i hvert fald«.
9. ‘p.m.u.’
Theis: »Vokalproduktionen i ‘p.m.u.’ var virkelig sådan et what-the-fuck-moment, hvor vi virkelig ikke vidste, hvad vi havde gang i, men tingene lød bare mega spændende. Den produktion sammen med den ulmende følelse af hangdrums, der ruller derudaf, fik os til at sidde på stolekanten. Vi har prøvet at sende nummeret rundt til flere forskellige folk, der skulle mixe på det, men det holdt vi op med igen. Der var ikke rigtigt nogen, der forstod det, og det gik op for os, at det allerede lød helt, som det skulle«.
Niels: »Tekstmæssigt er vi dog tilbage til noget, man kunne kalde classic Gents. Det er havet, ørkenen og verdenen, der buldrer omkring dig. Teksten havde faktisk ligget i min note-app, før selve sangen blev skrevet, men da jeg hørte Theis’ tyste, lidt sammenbidte produktion, følte jeg, at det var den perfekte kontrast at bringe den her tekst, der veksler mellem det panoramiske udsyn og det intime blik ind mod kroppen. Samtidigt er en ‘pick me up’ slang for en lille kop kaffe, et stykke eftermiddagskage eller en drink i solen, når man er lidt flad for energi. Så i virkeligheden kommer vi med et rimelig ringe råd her, hvis verden er lidt much, haha«.
10. ‘The Problem’
Niels: »Den her sang starter sin historie i en terapisession, hvor min psykolog afslutningsvist huskede mig på, at jeg skulle passe på med at gøre mig selv til et problem. »Problemet er problemet«, som hun sagde, og det ræsonerede bare dybt i mig, selv om jeg også allerede i øjeblikket så banaliteten i den grundsætning. Det er der så endt med at blive den her lille sang ud af, som man nok skal se som en trøstesang til den selvbevidste og blå natteovertænker med en forkærlighed for at glo lidt op på fuldmånen eller scrolle sig træt«.
Theis: »Det må nok blive vores bud på en rigtig amerikansk popballade med Outkast-klaver og længselsfulde blikke mod fuldmånen. Eller halvmånen…«
11. ‘Couple Tattoos’
Niels: »Alle mine tatoveringer er partatoveringer! Men selv om vi netop er i det romantiske og sentimentale hjørne af albummet her, må jeg indrømme, at jeg ikke har et særligt sentimentalt forhold til mine tatoveringer som sådan. I hvert fald er de næsten alle blevet til midt om natten i en dejlig, fuld og spontan ungdomsenergi. Når det er sagt, har jeg nogle meget lykkelige og livsbekræftende minder af disse kåde og våde nætter, og den her sang er snarere en kæmpe hyldest til dem end tatoveringerne i sig selv«.
Theis: »Vi sad en aften i et sommerhus og besluttede os for at lave en ballade. Vi ville prøve at skrive en duet. Sådan et rigtigt flot nummer, hvor Niels skulle synge side om side med en rigtig diva. Som natten skred frem, udviklede sangen sig dog til at være et decideret drum and bass-track. Selv om trommerne er røget i svinget, så rummer sangen stadig noget af det klassisk romantiske, som var udgangspunktet«.
12. ‘Trust’
Niels: »Skrev den her sang efter et kæmpe skænderi med min ekskæreste. Det var noget med mistet tillid og om at have hinandens ryg. Teksten er en slags meditation over de mange op- og nedture, et langt forhold rummer, og hvordan man lige balancerer ting som personlige ambitioner, forventninger, ansvar og drømme. Sangen opstod vitterligt in the heat of the moment, og derfor skulle jeg også lige samle mig sammen, før jeg delte den med Theis, som jeg synes behandlede den med meget stor respekt!«.
Theis: »Niels kom en dag med en demo fra soveværelset, som ramte mig lige med det samme. Der gik meget tid med at tænke over, hvad der skulle ske med nummeret. Efter noget tid blev det klart for mig, at nummeret allerede lå der. Det er et af de numre, vi har arbejdet allermindst med – en rigtig soveværelsesballade«.