‘I Feel Like Planet Earth’: Goss’ andet album har mere klima, mindre country

‘I Feel Like Planet Earth’: Goss’ andet album har mere klima, mindre country
Goss. (Foto: Nikolaj Gyldenløve)

Da Mads Damsgaard løsrev sig fra det party-orienterede electrorock-outfit Reptile Youth, var der øjeblikkeligt grund til at holde øje. Vi havde at gøre med en af landets mest karismatiske, dedikerede frontmænd, der lagde det gakkede og overgearede på hylden for i stedet at udforske nogle mere alvorlige følelser. What’s not to like?

Hans soloprojekt Goss eksisterede i nogle år som et lovende, men ikke videre unikt r’n’b-projekt, før han som optakt til debutalbummet ‘Group Therapy’ fra 2020 skiftede genre til en slags country-inspireret soulpop. Ikke alene stod stilskiftet godt til Goss’ støvede, let hærdede stemme, han diskede også op med noget af karrierens bedste sangskrivning.

Og selv om vi skulle vente en del år på det første soloalbum, er han allerede nu klar med toeren, ‘I Feel Like Planet Earth’. Og det er (dele af rejsen) meget af det samme – på godt og ondt.

Den største forskel er, at country-inspirationen er markant mindre udtalt. Den er der afgjort stadig, og hvis du har hørt forgængeren, er den let at bemærke. Men jeg hørte for nylig ‘I Feel Like Planet Earth’ med en ven, der aldrig havde hørt Goss før, og jeg måtte genfortælle Goss’ karrierehistorie, før han bemærkede country-indflydelsen.

Det er bestemt ikke fordi, min ven er uopmærksom. Westernguitaren er praktisk taget fraværende på ‘Copenhagen Bluebird’, hvor kølige synths og dramatiske 808-trommer i stedet tegner lydbilledet. Og selv med den fremtrædende guitar på ‘Set Them Free’, gør reggaeton-stjerneskuddet Ivan$itos gæsteoptræden, at det i stedet lyder mere som en højdramatisk latin-guitar.

Jovist, på tracks som Mercedess-duetten ‘Blue’ og afslutningsnummeret ‘Sorrow’ er country-indflydelsen mere tydelig. Men overordnet er Goss’ (effektivt dramatiske) vokalteknik afgjort det tydeligste tilbageværende element fra den ret unikke countrypop-æra.

Problemet er ikke så meget, at de tidligere skarpe identitetsmarkører er forsvundet. Det er rettere, at de er blevet nedvandet, uden at der er kommet noget nær så interessant til at overtage deres plads.

De tidligere vældig interessante soniske markører er så blevet erstattet af tematiske markører. Goss har forsøgt at sætte lighedstegn mellem sin egen sindstilstand og hvordan Jorden bliver påvirket af klimaforandringer – deraf albummets titel.

Men føler planeten sig virkelig som en ‘Mad Man’? Ja, planeten er blå, og den bliver kun mere blå, som havene stiger, men er det virkelig det, du føler på ‘Blue’?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Okay, fint nok, at helhedsoplevelsen ikke er så fængslende som på debutalbummet, men er sangene i det mindste gode?

Her er svaret et utvetydigt ‘ja!’.

Der er en vidunderlig intimitet, som der bygges op til det brølende hook på den småsentimentale ‘Ocean’. Desperationen på ‘Adrenaline’ er til at tage og føle på, og der er nogle vidunderlige synth-touches, der gør nummeret ret hårrejsende til tider.

‘Borders’ er dog albummets emotionelle højdepunkt. »Where’s my border?«, synger Goss højlydt over noget af albummets mest fyldige instrumentation, så den ængstelige frustration går rent ind. Og det æteriske lydbillede på Philip | Schneider-samarbejdet ‘It’s Not the Same World, But It’s the Same World’ er så svimlende, at man let kan tilgive både den lidt intetsigende lyrik (hver linje følger samme struktur som titlen) og at sangen lyder som absolut intet andet på albummet.

Goss har altså uden tvivl lavet et album, der virkelig er værd at lytte til.

Det kan godt være, det ikke er nær så konceptuelt vellykket som debuten, og med den knap så klare country-indflydelse er ‘I Feel Like Planet Earth’ også en mindre frisk lytteoplevelse.

Men stærk sangskrivning og god, mildt countryinspireret soulpop, det er albummet nu stadig rigt på.


Kort sagt:
Countryinspirationen er mindre udtalt på Goss’ andet album, hvilket gør lytteoplevelsen en del mindre sonisk interessant. Et forsøg fra Goss’ side på at adressere klimakrisen går ikke rent ind, men som sangskriver og musiker har han ikke ligget på den lade side, og der er godt med guf at sætte tænderne i på ‘I Feel Like Planet Earth’.

Goss. 'I Feel Like Planet Earth'. Album. Virgin Music Denmark.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af