Han står bag nogle af tidens store pophits – efter 15 år i branchen er han sprunget ud som solist: »Jeg skulle lige blive klar først«

Han har været forsanger i et indierockband, brændt nallerne på branchen, skrevet korstykker og den seneste tid lavet hits med folk som Lord Siva, Vera og Mina Okabe. Mads Koch er efterhånden en garvet gut, men først nu har han udgivet et album i eget navn. Hvorfor gik der så lang tid?
Han står bag nogle af tidens store pophits – efter 15 år i branchen er han sprunget ud som solist: »Jeg skulle lige blive klar først«
Mads Koch. (Foto: Amalie Holm Pedersen)

Sangskrivere er lidt som musikverdens hemmelige agenter. De opererer i det skjulte, men resultaterne af deres arbejde kan være en radiobasker, som vi alle har på hjernen, i hvad der føles som flere år.

Sådan en fyr har Mads Koch været de seneste mange år, og du har med garanti vippet med på Lord Siva og Veras ’Paris’ eller Mina Okabes ’Every Second’, som han har været med til at skrive.

I april debuterede Mads Koch som solist med sit debutalbum, ’Fingers’. Langt om længe, kan man være fristet til at skrive.

Vejen hertil vidner om en ung fyr, der først bragede derud af som forsanger i indierockbandet Kiss Kiss Kiss, brændte nallerne og slikkede sårene på musikkonservatoriet, indtil han stille og roligt fandt lysten inden for sangskrivning igen.

»Det har nok altid ligget i kortene, at jeg skulle udgive musik i eget navn. Men jeg skulle lige blive klar først«, som han siger.

Vi sidder i hans stue til en snak om, hvordan det er at bryde ud af rollen som sangskriver til også at være solist.

»På den ene side har jeg været helt vanvittigt nervøs for, om folk kan lide det. Og på den anden side har det været så naturligt, at det her projekt skulle se verden nu«, siger han.

Et coronabarn

Som person er Mads Koch gennemsyret af rar energi. Typen, der drikker fløde i kaffen, ikke kigger på klokken og har store oliemalerier på væggene. Pulsen falder i hans selskab, og efter mere end 15 år i branchen siger det meget om den 32-årige sangskriver og rejsen mod ’Fingers’, der har været en fortælling om at blive ældre og finde ro i sig selv.

Selv kalder han ’Fingers’ et coronabarn. Han fik tid til at dyrke sig selv og det behov, der lå og ulmede, men ikke helt havde fået lov til at florere.

»I mit eget lille liv blev tingene lidt smukkere under corona, end de havde været længe«, siger han, da jeg spørger, hvorfor corona blev det sidste skub, han havde brug for.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»’Fingers’ var nok en modreaktion på, hvad hverdagen hurtigt kan blive til. Det var en energi, jeg havde lyst til at bryde med, og corona gav mig tid til at søge indad«, siger han.

Midt i den tvungne pause fik han en idé, der blev til en vision, der blev til et album. Havde det ikke været for corona, afviser han ikke, at der var gået endnu længere tid, før vi havde mødt solist-Mads.

»‘Fingers’ har en særlig tid og et rum, som lagde op til, at det skulle udgives nu. Det gav ikke mening at holde på det«, siger han om albummet, der er produceret i samarbejde med Malthe Lund Madsen aka Natureboy.

Garvet fyr i en hurtig branche

Mads Kochs navn er måske ikke kendt i de brede folkemunde, men medmindre du har levet under en sten de seneste år, har du med garanti hørt nogle af de sange, han har været med til at skrive.

Et groft estimat med en lommeregner lader én vide, at Mads Koch har haft en finger med i spillet på over 65 millioner afspilninger på Spotify, og han har skrevet sange med alt fra Jada, Mø og Goss over til førnævnte Lord Siva, Vera og Mina Okabe.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Og Mads Koch er da heller ikke helt uvant på en scene. I begyndelsen af 10’erne var han forsanger i bandet Kiss Kiss Kiss, som Soundvenue skrev en del om i sin tid. Et band, ham og vennerne samlede på Mellerup Efterskole, hvilket blev hans indgang til musikbranchen.

»Vi var 16-17 år gamle og stod der med store pladekontrakter i hænderne og en fremtid, der var helt mapped out, fra vi var færdige i gymnasiet«, fortæller Mads Koch om tiden.

En tid, der står tilbage som helt afgørende for hans karriere, men også en tid, som gav ham nogle knubs.

»Jeg fattede jo ikke noget som helst på det tidspunkt. Der var en masse vigtige folk, der ville have, at vi skulle gøre dit og dat, fordi så kunne vi blive spillet på P3«, siger han.

»Det endte med at være alt for vildt for mig – både omkring os som band og inde i mig. Det steg mig nok til hovedet egentlig«.

Bandet gik hver til sit efter deres andet album, og Mads Koch startede på konservatoriet og havde behov for at lave nogle helt andre ting. Han lavede korstykker og klassiske værker, og i takt med at han selv blev ældre, ændrede hans forhold til musik sig og blev en mere dynamisk størrelse. Han fandt sig til rette i en branche med evig fart på og begyndte at arbejde som sangskriver.

»Det er en skøn ting at blive ældre«, siger han med et grin, men man kan mærke, hvor reelt det er.

En fifty/fifty karriere

Ved spørgsmålet om, om sangskriver-Mads så er lagt helt på hylden til fordel for solist-Mads, lyder svaret, at drømmen er at køre begge på halv tid.

»Lige nu presser der sig helt klart et behov på for at give og lave mere i Mads Koch-projektet, men jeg elsker at kunne hoppe ind og ud af det«, siger han.

Hvordan man end vender og drejer den, har Mads Koch unægtelig også succes med at skrive i samarbejde med andre for deres projekter, og de seneste to måneder har han været inde og ude af sessioner med andre kunstnere.

»Meeeen«, siger han og trækker på det; »Lige nu ligger mit hjerteblod meget i det projekt, og det er dér, jeg genererer mange af mine idéer. Inden længe tager jeg og bandet ned på en gård og skal arbejde på det næste album«, afslører han.

’Fingers’ blev færdig sidste forår, så der ligger allerede mange skitser på nye ting og venter, som de skal ned og gøre et eller andet ved, som han siger.

»’Fingers’ var 100 procent et brainchild for mig. Jeg havde udtænkt alle rollerne oppe i mit hoved, og på den måde udvikler jeg mig jo også hele tiden som musiker. Den proces, vi går i gang med lige om lidt, bliver noget helt andet, og vi skal vende hele processen lidt på hovedet«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af