Atusji gav os tirsdagens første varme Roskilde Festival-fornemmelse i kroppen

Atusji har tydeligvis nørklet om sine produktioner i studiet, hvor hans særegne cocktail af blandt andet indierock, powerpop og r’n’b viser en original kunstner, som fuldt fortjent skulle have sin debut på Roskilde Festival.

Det var dog tydeligt, at musikkens mest inderlige øjeblikke ikke havde de bedste vilkår under Atusjis eftermiddagsseance på Rising, som var en kende skæmmet af lydforholdene. Den ellers fine duet med Helena Gao, ‘This Pain Is Not Yours’, manifesterede sig således som et antiklimaks, da hendes vokal var svær at dechifrere.

Så var det straks bedre, når musikken fleksede muskler, viste tænder og lod sangenes potentiale folde sig ud i imponerende instrumentale passager.

Atusji havde allieret sig med et yderst kompetent hold, hvor særligt bassisten Ida Duelund og guitaristen Rune Risager løftede materialet op i de luftlag, hvor en varig liveoplevelse forplantede sig.

Duelund var leveringsdygtig i smittende, nærmest fysisk manifesterende grooves, og Risager viste et imponerende varieret guitarspil, der vekslede flot mellem dreampoppet fingerspil og voluminøse distortionbrag.

Det var særligt guitarelementerne, som både publikum responderede mest på, og som ligeledes gav Atusjis nuancerede vokale udfoldelser de optimale arbejdsbetingelser.

‘Shoebox Grief’ demonstrerede dynamisk variation, og ‘Everything’s Not Broken’ med hovedpersonen på akustisk guitar var et rustikt sommerkys i eftermiddagssolen.

Den proklamerede smædesang ‘Copenhagen’ viste desuden Atusjis format som sangskriver og leverede således tirsdagens første varme Roskilde-fornemmelse i kroppen.