Bathsheba skinnede – bogstavelig talt – på Roskilde Festival
I den bagende eftermiddagssol skulle Bathshebas dystre popsange stå deres prøve. Hovedpersonen selv indtog scenen som en anden nattens dronning i et midnatsblåt glimmersuit, der skinnede om kap med solen.
Hun kom godt fra start med debutsinglen ’Blind’, som hurtigt fik understreget, at både Bathsheba og hendes velspillende band havde forberedt sig rigtig godt til den opgave, der ventede dem.
De ellers meget klassiske electropop-sange havde fået nye klæder i form af effektfulde livearrangementer med både smagfulde fills, breaks og sågar elektrisk violin i besætningen.
Særligt i ’Fighting For Your Love’ var lydbilledet smukt sammensat af både elektrisk violin, akustisk guitar og fire-i-gulvet. Det var nærmest umuligt ikke at hoppe med, når omkvædet blev leveret.
Man kunne godt have ønsket sig, at Bathsheba selv i højere grad matchede den variation, som bandet i stedet endte med at blive leverandør af, men hun afveg sjældent fra de trygge og velkendte melodier. Dem sang hun ganske vist sikkert og med overskud, men man havde desværre af og til en nagende følelse af, at hun ikke turde udnytte sit rådighedsrum som performer.
Der var dog også momenter, hvor Bathsheba demonstrerede stort mod for en Roskilde-debutant.
Som da hun fremførte den helt skrabede ballade ’Flowersong’ eller instruerede publikum i fællessang på ’Something About Her’. Der er absolut potentiale for, at hun i fremtiden kan dyrke den form for risikovillighed noget mere.
Lidt forsigtighed til trods formåede Bathsheba og bandet dog at holde fanen og energiniveauet højt gennem hele koncerten – også gennem de lydproblemer, der desværre gjorde især afslutningsnummeret til en flad fornemmelse, uden at det dog på nogen måde kunne lægges Bathsheba til last.
Hun skinnede stadig, da koncerten var slut.