Der sker syrede ting, når Tobias Rahim slikker en narkofrø i ’Ozonlag a energi’-videoen

Der sker syrede ting, når Tobias Rahim slikker en narkofrø i ’Ozonlag a energi’-videoen
Tobias Rahim i musikvideoen til 'Ozonlag A Energi'.

I fredags kronede Tobias Rahim halvandet års usammenlignelig hitlistesucces med albummet ’Når sjælen kaster op’.

Det samlede seks allerede udgivne singler med cirka lige så mange nye sange – hvoraf én allerede stak ud ved udgivelsen.

Nemlig den ret så uimodståelige ’Ozonlag A energi’ med Niels Brandt fra The Minds of 99. Den sang har nu fået en musikvideo.

Her følger vi Tobias Rahim på Roskilde Festival, hvor han tidligere i år spillede en koncert, der – som vores anmelder skrev – »føltes som en milepæl og foreløbig kulmination på hans karriere«.

‘Ozonlag A energi’ er dog ikke blot sådan en klassisk Roskilde-recap. Musikvideoen skildrer nemlig, at Tobias Rahim har noget af et narkotrip under sit besøg i Roskilde, fordi han har slikket på en narkofrø.

Der er en række hallucinatoriske scener, hvor han blandt andet syrer ud i et tilrøget telt. På et tidspunkt fremmaner en shaman Niels Brandt i en røgsky. Der er også en hvid slange, der bliver flænset midt over.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af