Luften var tyk af sex og bromance, da Tobias Rahim triumferede på Roskilde Festival

Tobias Rahim har mange sider. Et woke badejern, en liderlig anarkist med melankolske øjne, et politisk indigneret dyr, en livsklog jysk-kurdisk verdensmand, der styrer hitlisterne med maksimal dominans.

Fællessang og hvin rikochetterede da også konstant, da han fyldte Arena-teltet til bristepunktet med en koncert, der føltes som en milepæl og foreløbig kulmination på hans karriere.

Kroppen fylder meget hos Tobias Rahim, og vaskebrættet blev da også både luftet under en vest og – senere – to gyldne patronbælter slænget på tværs af den svulmende, svedglinsende brystkasse.

Som glaseret galionsfigur er han pladeselskabernes våde drøm, men hans ambitioner rækker længere end at være posterboy. Nogle af hans bedste sange er bag den sexede overflade drevet af indignation, inklusion og globalt udsyn. De er rambukke for et dybere, mellemfolkeligt projekt.

Koncerten delte sig i to afdelinger, hvor den første dyrkede den lette caribiske tone, og numre som ’Love i min DM’ og ’Verden vælter’ fik tilføjet listig maracas og congas-solo. Men fra han iførte sig cowboyhat og country-croonede ’Jesus’, fik koncerten et mere rocket drive, samtidig med at frekvensen af gæster steg, og bromancen blomstrede.

Artigeardit detonerede punkbomben ’Bums for eliten’, mens Niels Brandt sang omkvæd på et nyt nummer. Burhan G dukkede op uden at synge med på ’Op a væggen’, og teltdugen lettede ti centimeter, da en Hornbæk-lapset Andreas Odbjerg sang triumfen hjem med ’Stor mand’, mens konfettikanonerne glødede orange.