Robbie Williams kommer til Heartland Festival i 2023

Robbie Williams kommer til Heartland Festival i 2023
Robbie Williams. (Foto: PR)

Heartland Festival bliver ved med at køre de tunge popskyts i stilling til næste års festival.

Den fynske festival har allerede annonceret bredtfavnende navne som The Minds of 99, Nik & Jay, Andreas Odbjerg, Mø, Jack Johnson og Sting, og nu har de hevet endnu en erfaren koncertkanin op af hatten.

Nemlig ingen ringere end Robbie Williams.

Det bliver ikke Robbie Williams’ eneste koncert i Danmark næste år, da han også kommer forbi Jyske Bank Boxen og Royal Arena henholdsvis den 26. og 27. februar. Begge arenashows er dog allerede udsolgt.

Hermed er der nu annonceret i alt 11 bookinger til Heartland 2023, som finder sted fra torsdag den 8. juni til til lørdag den 10. juni ved Egeskov Slot.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af