1. Blur
Tidligere på måneden annoncerede Blur, at de i sommeren 2023 ville finde sammen igen og spille på Wembley Stadium i London. Siden har danske Blur-fans gættet på, om det mon kunne betyde, at de også ville gæste en dansk festival. Frontmand Damon Albarn er som bekendt glad for Roskilde Festival, så det kommer det ikke som det store chok, at valget er faldet på Dyrskuepladsen.
De engelske legender har fået tildelt Orange Scene til at affyre deres lange række hits. Gruppens output i 90’erne var noget af det mest spraglede og spidsfindige, datidens rockscene havde at byde på, og sangene holder stadig nu, hvor det ældste materiale har over 30 år på bagen.
Om det bliver de dansable synthtoner fra ‘Boys and Girls’, den storladne kammerpop fra ‘The Universal’, den ærke-arbejderklasseengelske rablen fra ‘Parklife’ eller den satiriske grunge-pastiche fra bangeren ‘Song 2’, kommer den til at stå på fællessang og nostalgi i lange baner.
2. Sudan Archives
Hvor Blur har mangt et 90’er-mesterværk på samvittigheden, er Sudan Archives repræsentant for nutidens mesterværker. Særligt hendes seneste album, ‘Natural Brown Prom Queen’, er en bevægende fortælling om tilhørsforhold, ophav, race og sex – præsenteret i en cocktail, der blander artpop, alternativ r’n’b, hiphop og endda stedvist sudanesisk folkemusik. Soundvenue kvitterede med topkarakter.
Den mangefacetterede kunstner er ikke blot sanger og sangskriver – hun er også violinist og har jævnligt sit instrument med på scenen, hvor hun integrerer den i alt fra blide disco-grooves til støvede folktronica-produktioner. Og så har hun et fremragende band med sig, at dømme efter koncertvideoer.
3. Japanese Breakfast
Japanese Breakfast-bagkvinden Michelle Zauner er i løbet af de seneste år blevet en af indiepoppens vigtigste skikkelser. Hun er vittig, kreativ og på tværs af tre album, har hun skrevet den ene hjerteskærende og iørefaldende sang efter den anden. Hun er kun blevet bedre med tiden, og i 2021 kulminerede hendes talenter i det hidtidige magnum opus, ‘Jubilee’.
4. Tobias Rahim
2022 var året, hvor festivalerne undervurderede Tobias Rahim. På Roskilde Festival blev han placeret på den næststørste scene, Arena, som ikke var stor nok til en stor mand som ham. De heldige, der fik plads, fik en sveddryppende triumf af en popkoncert. Men når Rahim vender tilbage i 2023, vil der være plads til alle foran Orange Scene.
Og der vil om muligt være endnu mere fællessang denne gang, for siden hans visit i sommer har han udgivet det stærke album ‘Når sjælen kaster op’, hvor han synger om maskulinitet, kurdisk identitet og antikapitalisme i den mest catchy indpakning, man kunne ønske sig. Det er skræddersyet til en stor Orange-oplevelse.
5. Big Freedia
Big Freedia er ikke nødvendigvis et navn du genkender. Men hvis du har hørt hits som Beyoncés ‘Break My Soul’, Drakes ‘Nice For What’, Keshas ‘Raising Hell’ eller sågar Rebecca Blacks jubilæums-remix af ‘Friday’, har du hørt queer-rapperens letgenkendelige stemme.
I eget navn har hun på tværs af de seneste to årtier gjort sig selv så godt som synonym med hiphopgenren New Orleans Bounce – en genre, som Drake og Beyoncé de seneste år har omfavnet, blandt andet i forbindelse med deres Freedia-samarbejder. Og det er især gennem koncertoplevelser, hun har udviklet sig til sådan et genreikon. En Big Freedia-koncert ender altid som en kæmpemæssig åbentsindet twerk-fest. Det gør det med garanti også på Roskilde Festival.