Doja Cat annoncerer nyt album – bliver ‘Scarlet’ hendes punkplade?

Doja Cat annoncerer nyt album – bliver ‘Scarlet’ hendes punkplade?
Doja Cat. (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images for TIME)

Cash grabs.

Sådan beskrev Doja Cat tidligere i år sine to seneste album, ‘Hot Pink’ og ‘Planet Her’, der ifølge Doja bestod af »middelmådig popmusik«, som hun kun lavede for at tjene penge.

Nu har Doja annonceret, at hendes næste album, ‘Scarlet’, udkommer 22. september, og vi ved ærligt talt slet ikke, hvad vi skal forvente.

I april kunne popstjernen eksempelvis fortælle, at hendes næste album kommer til at fusionere hiphop og r’n’b. Et par måneder inden lød det, at hun ville udforske »rå, ufiltreret, hardcore punk« a la britiske Idles.

Så er Doja Cat færdig med at lave streamingvenlig poprap? Bliver det her hendes punkplade, eller bliver det endnu cash grab? Noget helt tredje?

Det bliver vi klogere på om en lille måneds tid. Indtil nu er detaljerne sparsomme, men på Instagram har Doja Cat offentliggjort albumcoveret.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af