ANALYSE. Lizzos hit ‘Rumors’ fra 2021 fik mildest talt en ny og ucharmerende klang, da hun i starten af august kom i strid modvind, efter flere af hendes dansere sagsøgte hende for at skabe dårligt arbejdsmiljø og udskamme ansatte på grund af deres vægt.
Anklagerne står i dyb kontrast til Lizzos image, der er båret af budskaber om selvkærlighed og positivitet. »Had to cut some hoes loose, yeah / NDA, no loose lips / Now them hoes tryna sue me«, synger hun på ‘Rumors’.
Ouch.
Men Lizzo er ikke alene om at være blevet smidt i den offentlige gabestok hen over sommeren.
Doja Cat mistede i juli knap en halv million følgere, efter hun i flere omgange nedgjorde sine fans på Twitter. Det skete efter, at fans kritiserede hendes forhold til kendissen J. Cyrus, der har anklager om chikane og racistiske udsagn hængende over hovedet.
Ariana Grandes kærlighedsliv har også fået folk til at rynke på næsen, efter det kom frem, at hun muligvis havde haft en affære med sin kollega Ethan Slater under optagelserne til den kommende ‘The Wizard of Oz’-filmatisering.
Og graver vi lidt længere tilbage, var der også Taylor Swift, der i maj nærmest blev tvunget til at stoppe forholdet til den kontroversielle Matty Healy, fordi hendes fans ikke ville acceptere det.
Popstjernerne er alle kommet i bad standing af forskellige årsager.
Lizzo fordi anklagerne mod hende er dybt alvorlige, og fordi de får hele hendes image til at virke som en løgn. Doja Cat, fordi hun gik verbalt til angreb på sine fans og affejede deres loyalitet.
Ariana Grande fordi hendes valg i kærlighed blev opfattet som umoralske, og Taylor Swift fordi hendes fans krævede, at hun tog afstand fra Matty Healys problematiske udtalelser de seneste år.
Men fælles for alle fire er, at de på hver deres måde ikke har kunnet leve op til fansenes forventninger. Og som konsekvens har deres fans vendt dem ryggen, eller krævet at de ændrede opførsel.
Alt tyder på, at fans har et langt større jerngreb om popstjernernes karriere, end vi tidligere har været vant til.
Fra fans til frenemies
Da jeg var teenager (her taler vi slut-00’erne, hvor mit room decor primært bestod af Zac Efron-plakater), var popstjerner uopnåelige idoler.
De var figurer, jeg så i fjernsynet, i magasiner og lyttede til på min iPod. Og fans var forblændede, nuttede undersåtter, der skrev fanbreve, kiggede på idolplakater og skreg »LEAVE BRITNEY ALONE«, når pressen behandlede yndlingsidolet forkert. Sådan husker jeg det i hvert fald.
Nu er popstjerner mennesker, der popper op i dit feed side om side med dine venner.
Ganske vist med billeder fra koncerter, studiet, den røde løber, men også fra dagligstuen, soveværelset og søvnige søndag morgener.
Og måske netop derfor føler fans sig berettiget til at kræve af dem, hvad man ellers kræver af venner og bekendte: Opfør dig ordentligt, vær én jeg kan spejle mig i, lyt til min mening.
Men selvom relationen kan virke dyb og personlig for den dedikerede fan, eksisterer vedkommende jo slet ikke for idolet. Den ulige relation kaldes parasociale relationer i socialvidenskaben og er allerede blevet beskrevet af Martina Nielsen her på sitet.
Derfor kan det også føles som et personligt angreb for fans, når Taylor Swift vælger at date én, de ikke bryder sig om.
Afstanden mellem artist og fan er altså blevet kortere, og det er en ny virkelighed, begge parter skal lære at navigere i.
Muligheden for at engagere sine fans og knytte et tæt bånd til dem er blevet langt større – men muligheden for, at fansene kapper båndet over, er vokset tilsvarende.
Fans anno 2023 har altså en kollektiv magt over popstjernernes karrierer, som vi ikke har set før – og spørgsmålet er, om det er en god ting, eller et underligt kontrollerende forhold, der langsomt vil gøre det utåleligt at være popstjerne?
Grader af at jokke i spinaten
Der ingen tvivl om, at det er vigtigt, at fans reagerer og tager stilling, når deres idoler træffer tvivlsomme valg, udtaler sig sårende eller, som i Lizzo-sagen, angiveligt bidrager til et giftigt miljø omkring sig.
Dels fordi popstjerner som offentlige figurer har en enorm magt, som de skal forvalte ordenligt, men især også fordi situationer som dem Doja Cat, Ariana og Lizzo er havnet i, skaber nogle vigtige diskussioner, der rækker ud over den enkelte popstjerne.
Men det er også let for fans at gøre sig til moralske vogtere over deres idoler. Selv bliver de sjældent stillet regnskab for deres opførsel som fans.
For er der ikke noget grundlæggende forkert i, at en fangruppe eksempelvis skal diktere, hvem en popstjerne må forelske sig i?
Folk har affærer og bliver skilt hele tiden – hvorfor skal Ariana Grande udskammes for noget, der for resten af verden ville blive set som alment menneskeligt?
Fans er nødt til at forstå, at der er flere grader af at jokke i spinaten for en popstjerne.
En popstjerne kan træffe valg, der skader en stor gruppe af mennesker (som Lizzo ifølge anklagerne har gjort, eller som hvis en popstjerne udtaler sig nedladende om en stor gruppe mennesker), men en popstjerne træffer også valg, der egentlig kun vedkommer dem selv. Som for eksempel Ariana Grandes valg i sit kærlighedsliv.
Det er et problem, hvis fans tror, de har ret til at kaste dom over begge dele.
Som i så mange andre tilfælde, kræver det tid at vænne sig til en ny virkelighed. Det gælder både fans og artister. Og forhåbentlig kan det tættere forhold mellem artist og fans skabe endnu stærkere fælleskaber og bidrage til vigtige diskussioner, der med tiden kan føre til et mere inkluderende poplandskab.
Så længe vi ikke knuser artisterne på vej derhen.