Drake tager »helt sikkert« på europaturné i 2024

Drake tager »helt sikkert« på europaturné i 2024
Drake. (Foto: PR)

Sidste gang, Drake gav dansk koncert, var helt tilbage i 2017. Der er imidlertid chance for, at det kommer til at ske igen i det nye år.

I hvert fald har Drake lige afsløret, at han drager på europaturné i det nye år – uden dog at specificere, hvilke lande turnéen kommer til at ramme. Det gjorde han i weekenden i en livestream på platformen Stake, skriver Complex.

I videoen bliver Drake spurgt ind til, om han har noget nytårsforsæt, hvortil han svarer, at han gerne vil »rejse mere for nydelsens skyld«.

Bagefter afslører han, at han allerede har planlagt at rejse til Europa, men i arbejdsøjemed: »Jeg tager helt sikkert på en europaturné næste år«.

Drake har allerede haft et travlt 2023, hvor han har turneret USA rundt med 21 Savage og slået rekorden for den bedst indtjenende rapturné nogensinde. Han har derudover endnu en ny USA-turné i kalenderen sammen med J. Cole, der kører fra januar til marts 2024.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af