Smukfest startede efteråret med drypvis at annoncere et par internationale navne i form af Sam Smith og Deep Purple. Men nu er der kommet gang i de danske bookinger.
I sidste uge offentliggjorde festivalen tre danske navne i form af Guldimund, Zar Paulo og Dopha. I dag har Smukfest så annonceret yderligere tre artister i form af Gilli, Ussel og Queen Machine. Sidstnævnte er et Queen-coverband.
Festivalen har dermed i alt annonceret otte navne.
Især Gilli er en interessant booking, da rapperen blandt andet for første gang er booket til Roskilde Festivals musikprogram, hvor han spiller på Orange Scene. Men han kommer altså også forbi Skanderborg senere på sommeren.
Smukfest 2024 finder sted fra den 4. til den 11. august.