Roskilde Festival: Róisín Murphys freakdisco-show var ikke for børn
Aldersgennemsnittet var lige et par nøk højere end sædvanligt på Arena ved midnat. Muligvis godt det samme, for Róisín Murphys legesyge, spektakulære freakdisco-show var ikke for børn.
Hun lagde ud med Moloko-nummeret ’Pure Pleasure Seeker’ som en programerklæring. Og der var få minutter af dette i overvældende grad visuelle spektakel, der ikke var en fornøjelse.
Her var omtrent lige så mange kostumeskift som hos Madonna. Her var visuals, garderobe og kameravinkler, der fik det til at føles, som om man så en film af Tim Burton eller David Cronenberg. Jeg er stadig i tvivl, om jeg bedst kunne lide fuglekostumet, Willy Wonka-hatten eller det burka-agtige sørgeslør.
Og her og der løb det visuelle måske lidt med opmærksomheden. Men den irske sangerinde skabte noget nærmest filmisk ud af midnatskoncerten.
Nogle blandt publikum var måske kommet for en gang 90’er-nostalgi med Moloko-hitsene ’Sing It Back’ og’The Time Is Now’. Begge sange var til stede på sætlisten, men selvom de blev malket for singalong-potentiale, fremstod de ommøblerede i mere house-agtige og percussion-baserede inkarnationer.
Og sange som ’Murphy’s Law’ og ’Overpowered’ beviste, at solomaterialet i den grad kan levere ligeværdigt. Det her var ikke nostalgi, det var et innovativt og voldsomt show – man forlod ikke showet med sangene i hovedet, men mere som efter en tur i biografen.
Nogle gange var den house-agtige grundrytme gennem hele showet med til at skabe en snert af monotoni, men der er ikke en del af denne oplevelse, jeg ville have været foruden.
’Can’t Replicate’ fra det vidunderlige album ’Hit Parade’ blev sunget med ryggen til men ind i et kamera, så vi kun fik sangen serveret af en digital Murphy, der kiggede ud på os med et intenst blik på storskærmen, som var hun en glamourøs, hatteklædt alien et par postgange væk fra Mælkevejen.
Men hun var også en tur nede blandt publikum og uddele knus og high-fives, så det ville være svært at beskylde hende for at være distanceret.
Róisín Murphys koncert blev en triumf for en kvinde, der omtrent 25 år efter gennembruddet med Moloko stadig er sexet, gådefuld, morsom og, indrømmet, her og der ganske foruroligende at beskue på koncertpodiet.