ANBEFALING. I sidste uge så jeg Hans Philip i DR Koncerthuset, og her slog det mig, hvor rammende et breakupalbum debuten ’Forevigt’ er.
Hvor præcist et nummer som ’Siger ingenting’ indfanger magtesløsheden og ikke mindst den fornuftsstridige flig af håb, man klamrer sig til, selvom man godt ved, det er slut. Hvor meget han siger med så få virkemidler.
Lidt samme følelse får jeg, når jeg lytter til ’Upsi 28’, Joyce-frontmand Sebastian Wegeners første solosingle, som Soundvenue i dag har premiere på. For mens der er stor forskel på Ukendt Kunstner og Wegeners gamle band, har han og HP åbenbart en del mere tilfælles, når de udgiver musik på egen hånd.
Ligesom med ’Siger ingenting’ har vi at gøre med en lille, sårbar klaverballade om forlist kærlighed, der virker helt løsrevet fra det grumme univers, Joyce på tværs af to stærke album fik opbygget. »Det er svært at forestille sig en verden, hvor Joyce ikke bliver en institution i dansk rock«, skrev vi om debuten ’Formskifter’, men ‘Upsi 28’ er ikke engang rock.
Til gengæld er det nok den smukkeste sang, Wegener nogensinde har skrevet.
Smerteligt direkte
Det er ikke, fordi det at synge om svære følelser er nyt for Wegener.
Tag bare lukkeren på Joyces debutalbum med den forpinte titel ‘Tiden har ødelagt i mig’. Eller snart sagt ethvert nummer på opfølgeren ‘Elsk mig’, der føltes som én lang, grim og grunget udforskning af Wegeners had mod både omverdenenen og sig selv.
Men noget er alligevel anderledes på ‘Upsi 28’, hvor hadet er forduftet, og paraderne er sænket. Han lyder ikke længere vred eller ængstelig, mest bare udmattet. »Luk mine øjne, og sig det’ en drøm«, synger han, så man får lyst til at trøste ham, selvom man aldrig har hilst på ham.
På samme måde har Joyces billedsprog veget pladsen til fordel for en mere umiddelbar, nærmest konverserende sangskrivning. Her er ingen djævle eller rottemænd, men smerteligt direkte linjer som »Savner det smil og de kinder / Og ikke bare lidt / Men oprigtigt savner«.
Arrangementet er lige så underspillet. Hele første vers og omkvæd synges gennem et lo-fi-agtigt filter, der lyder som en telefonsvarer, og først halvvejs gennem nummeret træder vokalen klart frem i lydbilledet. Som om han langsomt samler sig mod til at sige det, der skal siges.
De nye sange – for ja, der er flere på vej, bekræfter Wegener – er skabt i samarbejde med produceren Vera, der blandt andet er kendt for sine popbaskere med Lord Siva. Men på ’Upsi 28’ skæres der helt ind til benet.
Et liv tilintetgjort
Var man bare den mindste smule i tvivl om, hvad den nye single handler om, udpensler Wegener det klart og tydeligt i pressemeddelelsen.
»Vi fandt hinanden, da vi var 22 år gamle – var 28, da vi forlod hinanden igen. Det brud føltes, som om et helt liv blev tilintetgjort. Vi blev voksne sammen, og jeg tænkte, vi skulle være sammen med hinanden for evigt, men nu er for evigt ikke mere«, udtaler han blandt andet.
Og det er lige præcis dén følelse, ‘Upsi 28’ beskriver på en måde, som jeg ikke har hørt i en dansk kontekst siden Hans Philips første solosingle: Afmagten. Tvivlen om, hvem fanden man egentlig er, når man pludselig er alene.
For Hans Philip var ‘Siger ingenting’ startskuddet til et helt album om den ulykkelige kærlighed og det tankemylder, der følger med et breakup.
Jeg skal ikke kunne sige, om vi kan forvente det samme af Wegener, selvom min mavefornemmelse siger, at det ikke er tilfældet. Til gengæld er jeg overbevist om, at Joyce-frontmanden godt kunne gå hen og blive et rigtig spændende bekendtskab i egen ret.
Det kan godt være, at et af årtiets mest roste og lovende nye danske rockbands er sat på pause. Men noget andet er tydeligvis begyndt.
‘Upsi 28’ udkommer officielt på streaming i morgen fredag den 8. november.