KOMMENTAR. Første gang jeg hørte om Sleep Token, var da jeg i 2019 hørte nogen beskrive debutalbummet ‘Sundowning’ som »Imagine Dragons-metal«.
Med andre ord metal, der fokuserer på episk storladenhed, men som har skåret kanterne og vildskaben væk – elementer, der ellers som minimum foregiver at være til stede i selv den mest MyRock-skabelonsskårne popmetal. Det var absolut ikke ment som et kompliment.
I de efterfølgende måneder og år blev det britiske band mere hypet, men også mere udskældt i metalmiljøet. De maskeklædte genrefusionister blev i 2023 booket til Copenhells relativt lille Pandæmonium-scene, hvor de tiltrak en publikumsskare af en størrelse, den scene sjældent kan prale af.
Men her i 2025 skete det utænkelige: Sleep Token var ikke længere blot store af et metalband at være. Nej, de var pludselig et af årets allerstørste musikalske mainstream-gennembrud. Deres single ‘Caramel’ debuterede på 34. pladsen på Billboards singlehitliste – en højere placering end den nye Miley Cyrus-sang, der debuterede samme uge.
Den slags succes får metalbands ikke længere. Det kan godt være, Copenhell melder udsolgt hvert år, men de gør det som regel med veteraner i toppen af plakaten. Vi skal helt tilbage til Linkin Parks succes i start-00’erne for at finde et ungt metalband, der hittede mere, end Sleep Token gør lige nu.
Sleep Tokens nyudgivne ‘Even In Arcadia’ er det mest succesfulde album, metalgenren har set i årtier. Det var sidste uges største nye albumudgivelse på Spotify – større end nye udgivelser af Kali Uchis og PinkPantheress.
Men med denne øgede opmærksomhed følger også en øget modstand. Mangt et metalhoved på de sociale medier gør en stor pointe ud af at understrege, at Sleep Token altså ikke er metal. Og at de desuden er et rædselsfuldt band uanset hvilken genre, man måtte mene, de spiller.
Også uden for de dedikerede metalcirkler møder bandet modstand. Pitchfork kvitterer således med 2.3 ud af 10 til det nye album. The Needle Drop giver 2 ud af 10. Alt imens NME giver topkarakter.
Men hvad er årsagen til, at Sleep Token deler vandene?
»Benson Boone med et gavekort til Spirit Halloween«
Sleep Token stak ud længe inden årets helt brede gennembrud, fordi de er villige til at blande metal med mainstream-tendenser i pop, trap og r’n’b. Det er de på ingen måde de eneste, der har gjort i nyere tid, men når eksempelvis Babymetal eller Poppy gør det samme, trækker disse navne poppen ind i et landskab, der er mere faretruende og beskidt.
Sleep Token bruger det omvendte fortegn i deres musikalske regnestykke. De gør ikke poppen hårdere, de gør metalgenren blødere. De trækker mainstream-lyde ind i metalgenren og viser, at dens ordforråd kan skabe sange, der er lige så polerede og skarptskårne som Ariana Grande-bangers.
Eller som Pitchfork noget mindre flatterende beskriver dem: »Benson Boone med et gavekort til Spirit Halloween«.
De bands, jeg kan huske, der i nyere tid har mødt mest modstand for at gøre noget lignende, er svenske Ghost og danske Volbeat, der har fået stor kommerciel succes ved at blande metal med henholdsvis ABBA-klingende pophåndværk og western-indflydelser. Begge til tonerne af metahoveder, der nægter, at de to bands har det mindste med metal at gøre.
Og bevares, i begge tilfælde kender jeg folk, der lytter til det pågældende band, men som ellers absolut aldrig kunne finde på at sætte metal på.
Men det er måske netop det publikum, der i virkeligheden er årsagen til modstanden. Metalhoveder elsker at omtale sig selv som en hyggelig og inkluderende familie, men når bands prøver at lave musik, der taler til andre end de allerede indviede, begynder en højlydt gruppe elitært orienterede typer at stikke hovedet frem.
Det var det, der skete, da Deafheavens shoegaze-inspirerede black metal i 2013 slog igennem til ikke blot black metal-indviede, men også til det Pitchfork-læsende indie-segment. Det blev af nogle set som en decideret gentrificering af den ellers så beskidte black metal-genre.
Og mens det kan være svært at huske nu til dags, hvor et utal af nye metalnavne nævner Slipknot, Linkin Park, Deftones og endda Limp Bizkit som inspirationskilder, var hele bølgen af radiovenlig alt-metal ikke særlig velanset i metalmiljøet for 25 år siden. Databasen Metal Archives – der har info om så godt som alle metalbands, der nogensinde har slået en prut – nægtede sågar at indvie alt- og nu-metal-genrerne under deres paraply. En praksis, de stadig vedligeholder den dag i dag.
Og årsagen er den samme hver gang. De nævnte bands blev af nogle set som turister, der iklædte sig metalkostumer, men endnu værre blev deres fans set som turister. Sleep Tokens succes har ganske vist for alvor taget fart i år, men det startede så småt i 2023, da sangen ‘The Summoning’ hittede stort på TikTok.
TikTok?! Mindre cool kan det knap nok blive i et elitært metalhoveds øjne.
Mere at leve op til
Men Sleep Token har måske også et større ansvar end noget andet metalband, når de har et større publikum. Kommercielle bands som Deftones og System of a Down endte med at få respekt, fordi de brugte deres massive platform til at lave ambitiøse og sammenhængende værker. Hvorimod samtidige kolleger som Disturbed og Papa Roach aldrig formåede at vinde metalmiljøets respekt trods vedvarende kommerciel succes.
Personligt synes jeg, Sleep Tokens første tre album er rigtig spændende, men på ‘Even In Arcadia’ har de gjort en dyd ud af at lave metal, der er skræddersyet til at blive spillet i baggrunden, mens du koncentrerer dig om noget andet. Det føles stedvist designet til streaming-algoritmerne, hvor deres tidligere udgivelser var sensuelle, intime og dragende. De er rent faktisk blevet til Imagine Dragons-metal. Det er musik, der aldrig provokerer dig nok til, at du overvejer at trykke på skip-knappen.
Og selvom jeg påskønner, at metalmiljøet udvides (lidt snusen rundt på nettet tyder på, at Sleep Token fungerer som et reelt gateway-drug til resten af genren), har højlydte dele af Sleep Tokens publikum vist sig at være en lige så stor skamplet på miljøet som de elitister, der nægter dem adgang.
Reddit-fællesskabet r/SleepTokenTheory gør det nærmest til en sport ikke at respektere det maskerede bands ønsker om anonymitet. Sleep Token-hittet ‘Caramel’ er tilmed en kritik af fanskarens mest rabiate opførsel. Historier om Sleep Token-fans, der opfører sig uanstændigt til koncerter, er også efterhånden hyppige. Folk var søde på Copenhell i 2023, men internettet bugner med skrækhistorier fra senere koncerter.
Hvis metalfans føler, at den slags blakker genrens ry, kan jeg egentlig godt forstå dem. Men det er som om, modstanden mod Sleep Token kun gør bandet større. Endelig er der et nyt metalband, alle snakker om. De snakker bare ikke nødvendigvis pænt om dem.
‘Even In Arcadia’ er ude nu.