Lyt til podcasten Soundvenue Streamer: Hvor sjov er Veronika Katinkas DR3-beef?

Lyt til podcasten Soundvenue Streamer: Hvor sjov er Veronika Katinkas DR3-beef?
Anna Juul og Dulfi Al-Jabouri i 'Min kamp'. (Foto: Stroud Rohde Pearce)
STREAMING TOGETHER

Soundvenue Streamer udkommer ugentligt. Du kan lytte til og abonnere via  Spotify og Apple eller din foretrukne podcast-app.

Det er ikke alle the kids, der er alright i denne uges program, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich hverken kan enes om HBO’s nye ungdomsserie ’Generation’ eller komiker Anna Juuls ’Min kamp’ på DR3.

I ’Generation’ følger vi en gruppe high school-teens i Orange County i Californien, der forsøger at tage pulsen på det moderne USA med en ærlig og humoristisk skildring af blandt andet wokeness, queer-identitet og et styks spontan fødsel på toilettet i det lokale mall.

Serien er skabt af den blot 19-årige Zelda Barnz og hendes to fædre, Ben og Daniel Barnz, og produceret af ingen ringere end Lena Dunham. Så hvorfor er Jacob ikke overbevist?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fra solbeskinnede Cali går turen til regnvåde Købehavn, hvor komikeren Anna Juul giver den som sit alter ego Veronika Katina Martzen i DR3-serien ’Min kamp’.

Sammen med dokumentaristen Erik (Dulfi Al-Jabouri) forsøger Veronika at pitche en dokumentarserie om sig selv til, ja, DR3, men public service-højborgen vil hellere høre om Veronikas psykiske sygdomme (ligesom Anna Juul er det i virkeligheden, er Veronika både skizofren og bipolar) end om, hvorfor høje kvinder, ifølge Veronika, bliver udskammede i samfundet.

Juul blev kendt for sit arbejde på Den Korte Radioavis, men ’Min kamp’ stryger Lise mod hårene. Hvorfor? Lyt med!

OBS: Sidste uges Soundvenue Streamer måtte desværre aflyses med kort varsel pga. sygdom. Vi beklager radiostilheden!

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af