Vores snak bliver hurtigt ret dyb, da jeg sammen med fotografen besøger Drew Sycamore på Amager kort før jul. Egentlig skulle vi ’kun’ snakke om garderobeklassikere og shopping, men det står hurtigt klart, at tøj er meget mere end blot beklædning for den fremadstormende musiker.
»Tøj er identitet uden på huden. Derfor er det også vigtigt. Folk der siger, det ikke er det, skal lukke røven«, siger hun ret tidligt og ret kontant – men med sit store smil.
Hun har selv kæmpet med grænsen mellem sit private jeg og kunstneren på scenen, men er kommet frem til, at det bliver nødt til at være den samme person.
»Jeg kunne ikke klæde mig ud. Jeg bliver nødt til at være det, jeg er her, på scenen. Det er det eneste, der kan skabe en connection til publikum«, siger hun, men understreger, at hun selvfølgelig skruer lidt op, når hun optræder.
»Men hvis jeg skal vælge mellem et paillet-suit eller jeans og t-shirt, og det er det, jeg har mest lyst til den dag, så vil jeg hellere det. Det er fedt at vide, at jeg er en fucking stjerne – også i jeans og t-shirt. Jeg er popstjernen på scenen, så jeg må gerne tage det på, jeg har lyst til«.
Hun lyder selvsikker, men indrømmer, at det har været en underlig rejse. Tidligere følte hun, at hun skulle klæde sig mere ud og var nok bange for, at folk ville dømme hende, hvis hun bare var sig selv på scenen.
»Hvis jeg er mig selv, og andre ikke kan lide det, så er jeg jo fucked. Hvad sker der så? Så hvis jeg er den her lidt mystiske ’seje’ person, og de ikke kan lide det, så er det jo ’kun’ en persona«, fortæller hun om sine tanker dengang.
Udfordre kønsnormerne
Som et led i at turde være mere sig selv som artist, har Drew også arbejdet med, hvordan hun fremstår som kvinde, altså hendes køns-performance, som hun kalder det.
»Det har jeg opdaget, i takt med at termer som nonbinær er blevet en ting i verden. I lang tid har jeg følt, at jeg også skulle performe, hvad folk forventede af mig. ‘Du er pige, så du kan sikkert lide lyserød. Du skal gå i kjole og høje hæle‘«, siger hun lidt karikeret.
»Jeg tror ikke, at folk oplever mig, som det jeg føler mig som. Selvfølgelig er jeg kvinde, men jeg er fandeme også andre ting«.
Det er også en af grundene bag hendes hang til oversize-silhuetter og androgyne virkemidler som jakkesæt, denim og wifebeaters.
»Det er et dejligt sted at være – midt imellem. Jeg kan godt lide, at jeg aldrig afskærer mig selv fra muligheder. Jeg tror, nogle mennesker blindt går rundt i tøj, fordi de føler, at de skal performe en rolle«.
Derfor synes hun også, at det er vigtigt, at der kommer mange forskellige mennesker frem på tv og i popmusik, så de kan være med til at uddanne os alle sammen.
»Folk antager din seksualitet ud fra din køns-performance. Hvis du er en feminin kvinde, bliver folk chokeret, hvis du er lesbisk. Hvorfor? Det har jo ikke noget med hinanden at gøre«.
Vild med genbrugsbutikker
Jeg sagde jo, at det hurtigt blev ret dybt. Og det overrasker nok ikke, at tøj altså betyder meget for Drew. Hun kalder det sågar sin hobby. »Det er sad, men det er rigtigt«, siger hun. Hun elsker især at gå i genbrugsbutikker og bruger meget tid på at finde de rigtige ting.
»Jeg har en rute herude på Amager. Der er mange gode steder«, fortæller hun og tilføjer, at hun også er vild med Wasteland og Rosy i Indre By.
»Det fede er jo, at man ikke bare kan gå ud af finde det. Dine veninder kan ikke finde det samme. Jeg bliver også høj af at tænke på, at en eller anden mand bare har haft det hængende i skabet, og nu ligner jeg bare noget fra en Gucci-catwalk«.
Hun syr også selv sit tøj om og tilpasser det, ligesom hun til februar er aktuel med en tøjkollektion i samarbejde med Selected, hvor en orange trenchcoat og et sart grønt jakkesæt virker som en naturlig forlængelse af hendes egen stil.
Hun er stolt af resultatet, men kæmper også meget med, hvordan hun som popstjerne skal balancere det kommercielle med tidens fokus på bæredygtighed.
»Popstjerner har gennem tiden haft det nyeste tøj på, men skal jeg som popstjerne være med til at promovere nyt tøj hele tiden? Samtidig elsker jeg at have nyt tøj på, sy ting om og gøre nye ting. Det er en stor del af min kreativitet. Men hvad er det for en ild, man puster til, når man som kommerciel performer også er en reklamesøjle. Det har jeg ikke svaret på endnu«, indrømmer hun.
Den form for bevidsthed afspejler sig også i Drews garderobefavoritter, hvor genbrugsfund dominerer.
Favorit 1: Højhalset sweater
»Den her er fra Arket. Den er lavet af uld, så den er varm. I går havde jeg den bare på lidt som en pyjamas. Kan også have den på under et jakkesæt, og så er den sindssygt stilet. Jeg har to af den her slags og en, der er lidt mere oversize. De skal næsten aldrig vaskes, og de bliver ikke nulrede.
Nogle gange er jeg næsten misundelig på kvinder, der har det behageligt med at være vildt nedringede. Sådan har jeg det ikke. Måske er det, fordi jeg arbejder meget med mænd. Der er måske noget brystfornægtelse i det«.
Favorit 2: Vintage denimsæt
»Køb noget Wrangler eller Levi’s, der altid har været fedt, for det vil det altid være.
Dobbeltdenim har været fedt siden 70’erne, og derfor er det fedt for evigt. Jeg kan også godt lide at blande forskellige farver af denim. Det her sæt har dog næsten samme farve. Der er næsten noget Børge fra Olsen Banden over det.
Det kan alle have på. Mattias (Kolstrup, Drews kæreste, red.) og jeg kan også godt lide at matche lidt, hvor vi begge har dobbeltdenim på. Ren Britney og Justin.
Jeg købte delene i sommers. Jeg regner ikke med, at de holder for evigt. Gamle bukser ser sejere ud, men de er også lidt møre.
Wasteland (genbrugsbutik i Studiestræde i København, red.) syr dem om, så de passer lidt mere til tidens ’fit’. Modeindustrien burde upcycle meget mere.
Jeg syr også selv om. Det har jeg gjort rigtig meget. Det er tit, jeg ikke har kunnet få de ting, jeg gerne ville have, og så har jeg selv syet mig til det. Sat perler på ting og tilpasset dem i størrelsen. Jeg har dog ikke helt lige så meget tid nu«.
Favorit 3: Vintage trenchcoat
»Den er købt i Wasteland (genbrugsbutik i Studiestræde i København, red.). Jeg havde en vintage Christian Dior-uldfrakke, som jeg havde købt på eBay for 800 kroner. Den havde jeg haft længe, men så fik jeg et trip med, at jeg ville sælge den på et loppemarked sidste sommer. Jeg mente ikke, at den var mig mere. Jeg sparker mig selv om natten over, at jeg solgte den jakke. Hvad laver jeg? Hvis du læser med derude, vil jeg gerne købe den tilbage.
Men altså en trenchcoat kan man altid bruge. Den her har et uld for, som man kan lyne ud, som er fedt. De kan mange ting og er altid ret stilede. Den her har nogle gode skuldre og er ret 80’er«.