1. Hvad er kunstig intelligens?
1979: Biografsalen er mørk. På skærmen forsøger Ash at dræbe Ripley. De andre besætningsmedlemmer kommer hende til undsætning, og Ash tæves med en brandslukker. Hans hovede falder halvvejs af og en hvid mælkeagtig substans sprøjter ud. »It’s a robot! Ash is a goddamn robot!«
1982: Filmen er ved at runde af. Deckard har overlevet sit møde med de morderiske replikanter, og har planer om at leve happily ever after med Rachael. På vej ud, finder Deckard en origami-enhjørning, magen til en enhjørning i hans drøm. Er Deckard selv replikant?
I filmhistorien står scener som disse fra ‘Alien’ og ‘Blade Runner’ tilbage som ikoniske twists. Det er en ubehagelig overraskelse for publikum, når de karakterer vi følger, viser sig at være noget andet, end vi tror. Især når det andet ikke er menneskeligt.
Science fiction har længe været med til at farve offentlighedens forventninger om intelligente maskiner. På film er den kunstige intelligens synonym med en maskine, der er lige så klog – eller klogere – end et menneske.
Virkelighedens kunstige intelligens, artificial intelligence eller bare AI, opstår når maskiner programmeres til at ”tænke”. Indtil videre er teknologien dog ikke på højde med den i filmene, selvom kunstig intelligens i en vis grad allerede findes i alt fra smartphones til Facebook og sexdukker. Og teknologien skal nok vinde frem. Spørgsmålet er, hvordan den kunstige intelligens kan bruges nu og i fremtiden.
Forskningsfeltet er delt i to: blød og stærk AI. Blød AI simulerer menneskelig intelligens og er alment brugt i dag, mens stærk AI teoretiserer at maskiner kan udvise en decideret bevidsthed på lige fod med menneskets.
Niveauet for fremtidens kunstige intelligens er spået til at stige eksponentielt. I det følgende kan du nå at danne dig et overblik over AI, inden maskinerne overtager herredømmet.
2. Hvordan vurderer man kunstig intelligens?
Turing-testen er den traditionelle vurdering af en maskines kunstige intelligens. En maskine består Turing-testen hvis den – gennem chat – kan overbevise en forsøgsperson om, at den er menneskelig.
Turing-testen er blot en vurdering af, hvorvidt en maskine kan programmeres til at efterligne menneskelig kommunikation. Testen blev for første gang bestået i 2014 af chatbotten Eugene Goostman.
Alex Garlands film ’Ex Machina’ beskæftiger sig med, at testen skal udvides til at vurdere kunstig bevidsthed, snarere end kunstig intelligens.
3. Hvordan benyttes det i spil?
Spiludviklere bruger blød AI til at lave mere udfordrende gameplay og mere overbevisende universer.
Ved hjælp af AI-algoritmer kan non-player characters (NPCs) programmeres til at ”bebo” spiluniverset og hjælpe helten gennem sine quests. NPCs udstyres med et fast sæt bevægelsesmønstre og talemuligheder, og kan være mindre eller mere behjælpelige. Eller pisse irriterende, like this guy:
Andre gange bruges AI til at udfordre snarere end at hjælpe spilleren. I ‘Alien: Isolation’ kan du ikke dræbe det rumvæsen der stalker dig. Så du må skjule dig for den. Problem is, den lærer at forudsige hvordan du bevæger dig, og udvikler sig i løbet af spillet til bedre at aflure dine gemmesteder.
AI kan også bruges til at give en figur noget der ligner selvbevidsthed. Tidligere i år udviklede forskere ved Tübingen Universitet ‘Mario AI‘, en udgave af Nintendos Mario, der lærer af sine omgivelser. Ved hjælp af sprogprogrammering kunne forskere føre en basal samtale med Mario.
De lærte at Mario udmærket godt er klar over, at hans fjender ‘dør’ når de bliver hoppet på. Men han gør det alligevel. Onde Mario.
4. Hvad kan det ellers bruges til?
Foruden underholdningsværdien, har AI mange praktiske applikationer. Simpel AI bliver brugt i mange gadgets fra iPhones’ Siri til Roombas selvstyrende støvsuger.
I den nære fremtid ser vi måske et endnu mere sofistikeret netværk af AI-objekter. Smarte køleskabe, der automatisk bestiller mere mælk, Sharps mikrobølgeovn der foreslår hvilke grøntsager, der passer til det kød, du er ved at varme op og så videre.
Der er også høje humanitære forventninger til AI.
For nylig blev DARPA Robotics Challenge afholdt, som har til formål at teste og udvikle robotter der kan hjælpe i nødsituationer. Tanken er, at robotter kan udsendes som surrogat for menneskelige nødhjælpsarbejdere i situationer, der udgør en særlig fare. Nedenstående video viser dog, at der stadig er lang vej endnu, før mennesker bliver gjort overflødige:
5. Er robotter allerede intelligente?
Robotforskere som japanske Hiroshi Ishiguro (til højre på billedet) og vores egne danske Henrik Schärfe arbejder på at skabe robotter der ikke bare tænker som mennesker, men også ligner os.
Intelligente androider som Toshibas servicerobot Aiko Chihira og Ishiguros Geminoid (til venstre på billedet) vækker spørgsmål om etik og moral, og forvirrer grænsen mellem menneske og maskine.
Forskere ved MIT er de seneste år begyndt at tale om robot-rettigheder, der kan sikre at humanoide robotter beskyttes fra fysiske overgreb. På samme måde som dyrevelfærd kan fremtiden byde på robotvelfærd.
Hensyn bliver taget til robotter, når kunstig intelligens forvirres med virkelig intelligens. Hvis en robot udviser menneskeagtig opførsel, har studier vist at forsøgspersoner opfatter maskinen som værende bevidst.
6. Hvad forventer vi?
Det er måske særligt i kraft af vores erfaringer fra film, at vi forventer at AI-androider ikke bare er maskiner der efterligner mennesker, men i virkeligheden besidder deres egen selvstændige bevidsthed.
Science fiction stiller spørgsmålet: Hvem er mere menneskelig: menneske eller intelligent maskine?
Mens der selvfølgelige er onde, intelligente maskiner som den ikoniske HAL fra ‘2001: A Space Odyssey’, ser vi gang på gang androider, der bare vil være som os. Der er drengen David i ‘A.I.’ der vil elskes, replikanterne i ‘Blade Runner’ der blot vil leve, og Ava i ‘Ex Machina’ der vil slippes fri.
Publikum sympatiserer med figurerne, om end der er et eller andet not quite right about them.
Den svenske tv-serie ‘Äkta Människor‘ viser nogle af de komplikationer, der ville kunne opstå hvis mennesker og androider levede side om side. Det er samme intriger som i den klassiske soap: mord, bedrag, sex og kærlighed. Serien er blevet så populær, at britiske Channel 4 har lanceret den engelske udgave, ‘Humans’, der havde premiere 14. juni.
7. Er fremtiden superintelligent?
I takt med at kunstig intelligens avanceres, synes maskiner at blive mere menneskelige.
Samtidig forudser mange, at teknologiske fremskridt vil betyde en ny epoke for menneskeheden, hvor vi fundamentalt ændres fra vores nuværende evolutionsstadie.
Førende forskere, såsom Stephen Hawking frygter, at mødet mellem teknologi og biologi ender dårligt, da menneskeracen ville miste dens menneskelighed og eventuelt dens autonomi.
Andre er mere optimistiske og foreslår, at teknologi blandt andet vil kunne gøre en ende på fysiske og psykiske handikap ved hjælp af next generation-proteser og implantater.
Det radikale russiske forskningsnetværk 2045-initiativet spår sågar om udødelighed. Deres hyper-optimistiske tilgang til det teknologiske fremtidsmenneske betyder blandt andet, at vi kan byde kroppen farvel og uploade vores bevidsthed til et computernetværk.
Tiden må vise, om vi en dag må væbne os mod the rise of the machines som i bedste Terminator-stil, eller om vi mennesker også bliver klogere af kunstig intelligens.
Læs også: Technologik: Hvad er Virtual Reality-briller?