- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Roskilde Festival: 10 kunstnere, vi drømmer om at se på Orange Scene næste år
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Ida Corr
Efter Fedde Le Grands pomusikalske schwung i producerstolen på nummeret ‘Let Me Think About It’ har Ida Corrs internationale løbebane for alvor fået rygvind. Et pust der giver blod på tanden og fart på stilethælene, hvilket man også kan høre på albumåbneren ‘Bring the Beat Back’, der holder netop dét, som titlen lover med sci-fi-synth, tromme-extravaganza og Corrs velsmurte stemmebånd, som giver selv en plejehjemsbeboer lyst til at smide stokken på dansegulvet.
Desværre for Corr forbliver badunerne ikke nær så stramme på resten af albummet, som savner det bid, åbningsnummeret besidder. Corr er sammen med produceren Motrack utvivlsomt mest troværdig, når hun appellerer til danseskoene og bekymringsløsheden frem for de våde øjenkroge og emotionelle ansigtsfolder. Og selv om det er prisværdigt, at Corr udforsker forskellige genrer som r’n’b, dub og kosmetisk pop, bliver der ganske enkelt gabt over et for stort landgangsbrød, hvilket bestemt ikke kommer Corr til gode på for eksempel ‘In the Name of Love’ og ‘Fruitstore’ med den fæle tekst »Hey-ya-ya-ya-ya / You get your banana in the backyard«. Nu er denne slags radiorettet pop ikke kendt for sit tænksomme tekstunivers, men i dette tilfælde vil man næsten kunne vride mere tankevirksomhed og eksistentiel tyngde ud af et 7. klasses stilehæfte.
Corr kommer til kort denne gang, hvor lyden bliver for meget metervare og slingrende, men hun har dog stadig stemmen til noget større.
Ida Corr. 'Under the Sun'. Album. Warner.