Da Steven Spielberg forleden i podcasten Awards Chatter blev spurgt, hvad han syntes om Oscar-akademiets nye tiltag for større mangfoldighed, var hans svar præget af skepsis.
Han mente ikke nødvendigvis, det var vejen frem at smide medlemmer ud, som havde tjent Hollywood gennem en hel karriere, men nu var gået på pension, og han pegede på 2014-sejrene til ’12 Years a Slave’ og Lupita Nyong’o som eksempler på, at der ikke nødvendigvis er en indbygget racisme i akademiet.
Nærmest som en fodnote kom han til gengæld med en anden kritik af Oscar-ræset:
»Jeg synes, at antallet af, lad os bare kalde det ’gaver’, antallet af ’incitamenter’, skulle skæres helt væk. Det, jeg er mest imod, er disse ’incitamenter’ – folk, der sender udførlige brochurer og gavekurve til medlemmerne. Jeg synes, at det eneste, vi bør gøre, er at sende dvd’er ud og intet andet. Ikke middagene eller noget«.
Som en politisk kampagne
Steven Spielberg står ikke alene. Midt i diskussionen af #OscarsSoWhite er det væsentligste problem ved Oscar-uddelingen nemlig blevet glemt. Det mener chefkritiker og seniorredaktør på det toneangivende amerikanske filmsite Indiewire, Eric Kohn, der i Indiewires ugentlige podcast, ’Screen Talk’, er fast, arthousefokuseret modvægt til sitets Oscar-guru, Anne Thompson.
»Dem, der har flest penge, har størst chancer for at vinde. Det er meget som en politisk kampagne, for der er så mange penge investeret i awards season-industrien, en industri, der opererer året rundt og består af mange forskellige ingredienser, der intet har at gøre med kvalitet«, siger han over en Skype-forbindelse fra New York.
»Selvom det er en film, der bliver hånet af alle, kan den stadig vinde med en god kampagne. Jo tættere du kommer på måden, som awards-industrien fungerer, jo mere kan du se, at visse elementer bliver manipuleret for at skabe bestemte resultater, uanset hvilke film der ellers er med i løbet«.
Oscar kidnapper festivalerne
Eric Kohn mener, at diskussionen om etnisk og kønsmæssig mangfoldighed er udtryk for et større sociologisk problem, mens vi her har at gøre med en mere specifik og fundamental kritik af Oscar.
»Det største problem ved Oscar er, hvordan folk bruger penge på at skabe en opfattelse af kunstnerisk bedrift og dermed styrer samtalen«, siger kritikeren, der hvert år besøger alle de væsentligste filmfestivaler som Cannes, Toronto, Sundance og Telluride og altså har Oscar-kapløbet helt tæt på kroppen.
»Ved festivalerne kan man se, hvordan folk begynder at smede rænker. Man tager til Cannes, og øjeblikkeligt er der en samtale i gang om Oscar-potentiale. Distributørerne leder efter film, der passer ind i den ligning.
Men i det mindste prøver man her at finde film, som har noget substantielt i sig. Det, der er mere frustrerende, er den overvældende grad, hvor efterårsfestivalerne bliver kidnappet af awards-diskursen. Telluride, en lille weekendfestival i Colorado, som tipper over i Toronto, handler ikke længere om nye opdagelser, men om hvilke studier der kan sende film ud, som passer til Oscar-universet, for at skabe opfattelsen af en awards season-aura. Allerede før første visning blev ’Steve Jobs’ for eksempel opfattet som en Oscar-film. Og da den kom, steg presset gradvist, alene fordi man vidste, at den var en del af den kontekst«.
’The Revenant’-eksemplet
Fra efteråret og helt frem til Akademiets endelige stemmedeadline den 23. februar (blot fem dage før showet) kører filmselskaberne målrettede kampagner, hvor fester, receptioner, annoncer og gavepakker er nogle af grundelementerne.
Det handler om at skabe en stærk fortælling omkring filmen, som sjældent bare får lov til at hvile i sig selv.
»’The Revenant’ er et godt eksempel. Her er der en hel fortælling om selve kampen for at lave filmen, hvilket overdøver samtalen om, hvorvidt det er en god film. Det samme gælder skuespillerne. Der er faktisk delte meninger om Leonardo DiCaprios præstation, men alligevel er der en konsensus omkring, at han bør vinde, fordi det er hans tur. Folk bliver belønnet for deres samlede indsats, hvilket selvfølgelig afspejler hele Hollywoods stjernesystem«.
Læs også: Oscar-likeability – de højst elskede stjerner i Hollywood lige nu
I år har akademiet dog trods alt nomineret en lille film som ’Room’, og tidligere er udprægede arthousefilm som ’Amour’, ’The Tree of Life’ og ’Black Swan’ blevet lukket ind i det fine selskab. Hjælper Oscar på den måde ikke med at skabe opmærksomhed omkring andre typer film end superheltefilm og ’Star Wars’?
»Det giver selvfølgelig meget værdi at få en Oscar-nominering. Men de film, der når igennem nåleøjet, er ofte allerede støttet finansielt af nogen, som har penge til at bygge buzz. Så selv i den kontekst er det dem med flest penge, der står stærkest«, siger Indiewires Eric Kohn, der mener, at den underliggende ideologi bag Oscar-hypen består i at skabe et billede af prestige i mainstreamindustrien.
»For nye talenter er det en måde at etablere sig selv på – og for de erfarne er det en måde at bekræfte ens status. For studierne er det en måde at finde en mellemgrund mellem kunst og kommers. De finder en forretningsstrategi i at akkumulere prestige. De skaber en falsk illusion om ’gode’ film – det handler om at skabe en perception om kvalitet, så folk ser filmene, selvom kvaliteten ikke altid helt er der«.
Edward Nortons radikale forslag
Men hvad er løsningen så? Her danner Eric Kohn et uventet meningsfællesskab med en af Hollywoods største prestigeinstruktører og Oscar-yndlinge, Steven Spielberg.
»Jeg talte med Edward Norton sidste sommer, og han havde et meget interessant, radikalt forslag: At gøre al for your consideration-reklame ulovligt – alle plakater, annoncer, websites, festerne, talerne ved andre prisshows, det hele. Så ville folk virkelig være nødt til at se filmene, og de ville ikke have andre valg end at stemme ud fra, hvad de faktisk synes.
Hans forslag er måske lidt tricky at implementere, men der er nogle værktøjer til at bevæge sig i den retning – et bedre system for, at akademimedlemmerne ser et bredere udsnit af film, eller at filmene bliver præsenteret for dem på en anden måde«.
Hvis du havde al magt i verden, ville du så simpelthen lukke Oscar ned?
»Nej, jeg ville finde ud af en måde, hvor Oscar hyldede et bredere spektrum af film i håbet om, at det ville smitte af på den bredere offentlighed. Der er efter min mening flere store filmskabere end nogensinde før, men det er altid frustrerende, at folk ikke kender til årets bedste film.
Det ville jeg ønske, Oscar hjalp med at ændre, eller at de i det mindste gav mere fokus til nogle af deres unsung heroes i de såkaldt ’mindre’ kategorier. For eksempel Don Hertzfeldt, der er nomineret for ’A World of Tomorrow’ i kort animation, og som burde blive set som en stor spiller i awards season. Men som diskussionen er struktureret, er den kategori utroligt marginaliseret.
Om det er realistisk, at fokus ændrer sig på den måde, ved jeg ikke. Men jeg regner heller ikke med at blive sat i spidsen for Oscar lige foreløbigt«.
Hold Oscar Night i Empire Bio med Soundvenue og forpremiere på ‘Room’ – læs mere og køb billet HER.
Læs også: Mere end sure gamle mænd – derfor er Oscar bedre, end du tror
Læs hele vores Oscar-dækning HER.