Debat efter nomineringerne: »Oscar, du er stadig bare SÅ hvid«

Vores faste Oscar-ekspert Mads Kjær Larsen og filmredaktør Jacob Ludvigsen deler deres umiddelbare reaktioner på Oscar-nomineringerne, der blev offentliggjort i eftermiddag.
Debat efter nomineringerne: »Oscar, du er stadig bare SÅ hvid«

Jacob: Nå, Mads. De seneste dage har du her på sitet gættet, spekuleret, læst i sol, stjerner og måner for at finde ud af, hvem der blev Oscar-nomineret. For få sekunder siden i skrivende stund blev det hele så offentliggjort. Første impulsive reaktion?

Mads: Puha, der er altid en masse indtryk, der skal fordøjes på meget kort tid, når man overværer nomineringsceremonien. Det, der umiddelbart springer i øjnene, er, at ‘The Revenant’ står meget markant med 12 nomineringer. Det er virkelig en stærk markering, der indikerer bred støtte på tværs af Akademiets forskellige grupperinger. At den napper to skuespillernomineringer i tilgift til de mange tekniske og håndværksmæssige nomineringer stiller den i en fordelagtig position.

Jeg ser faktisk nomineringen af Tom Hardy  i mandlig birolle som lidt af en nøgle til at vurdere filmens styrke. At han slap ind (på bekostning af virkelig stærke kandidater som Michael Keaton, Jacob Tremblay, Benicio del Toro og Paul Dano) siger alt om, at vi skal tage ‘The Revenant’ meget alvorligt fra nu af.

Derudover er det værd at hæfte sig ved, at ‘Carol’ ikke klarede skærene i bedste film på trods af seks nomineringer i alt. Det er usædvanligt! Til sammenligning kom ‘Brooklyn’ med for bedste film til trods for kun to øvrige nomineringer…

Jacob: Ja, ‘The Revenant’ spillede lige sine chancer op i dag, selvom Iñárritu vandt sidste år, og folk synes at have været mere splittede omkring denne end ‘Birdman’. Men ‘Spotlight’, som jo har været den hidtidige favorit, er vel heller ikke ligefrem svækket med et par skuespillernomineringer (Rachel McAdams, Mark Ruffalo), som langt fra var sikre?

Mads: ‘Spotlight’ står styrket, ja. Den fik alle de vigtige nomineringer: Klipning (hvor den også var truet), instruktion, film, manuskript samt to skuespillernomineringer. Ruffalo klarede endda skærene på trods af hård intern konkurrence fra medspiller Michael Keaton i samme kategori. Det vidner om, at der er bred støtte – i hvert fald blandt skuespillerne – til filmen.

Lille indie overrasker

Jacob: Men den største overraskelse var vel nok ‘Room’. En lille indie, som ganske vist har en skuespillerfavorit i Brie Larson (kvindelige hovedrolle), men både kom med som bedste film og instruktør. Den vinder næppe mere end for Larson. Men flot!

Mads: Nomineringerne er i sig selv en stor anerkendelse for en så lille film, der – som jeg jokede med i min optaktstekst – kun har indspillet for en mellemstor landejendom. Det er bemærkelsesværdigt, især Lenny Abrahamsons instruktørnominering. Man skal tænke på, at han kom ind foran giganter som Spielberg og Ridley Scott!

Jacob: Ud med pensionisterne, ja. På den måde er der også en stor mangfoldighed i feltet (well – på ét punkt i hvert fald, vi skal nok vende tilbage til you-know-what om lidt). ‘Mad Max’ og ‘The Martian’ er et par usædvanligt store blockbusters i Oscar-sammenhæng. Og på den måde vil jeg sige: Jeg er ret tilfreds med bedste film-feltet. Ja, der er film, jeg synes er bedre (’45 Years’, ‘Ex Machina’), men ud fra en realistisk betragtning er det ikke så skidt. Der er ikke nogen ‘The Blind Side’ i år!

Mads: Og de film du nævner – ’45 Years’, ‘Ex Machina’ – fik jo heldigvis nogle gode lunser af Akademiet andre steder. Det var glædeligt, at der blev plads til Charlotte Rampling, og det siger noget om, at Akademiet ofte tænker lidt mere i arthouse-baner end både BAFTA og SAG. Og ‘Ex Machina’ fik en meget fortjent nominering for Alex Garlands manuskript (samt for visuelle effekter, også meget fortjent!). Af de mere gængse Oscar-film savner man faktisk kun ‘Carol’ i bedste film-feltet…

#OscarsSoWhite

Jacob: Åh ja, ‘Carol’ – det er sgu unfair. Men altså, speaking of mangfoldighed, elefanten i rummet. 20 skuespillernomineringer. 20 blegansigter. #OscarsSoWhite hed hashtagget sidste år. Og Oscar, du er stadig bare SÅ hvid.

Mads: Ja, #OscarsSTILLSoWhite! Jeg tror, det har været med meget blandede følelser, at Akademiets sorte præsident, Cheryl Boone Isaacs, stod deroppe og foretog præsentationen i dag. Hun ved, at backlashet venter lige rundt om hjørnet. Det er jo ikke bare 20 hvide skuespillere, det er også en forhåndsfavorit som Idris Elba, der ikke klarede den (for ‘Beasts of No Nation’), og hvor der sidste år blev givet en trøstepræmie til ‘Selma’ i bedste film-kategorien, så fik ‘Straight Outta Compton’ heller ikke en gang en plads der. Det er ellers en film, der stod stærkt med både PGA og SAG-ensemble-branchenomineringer op til Oscar-annonceringen.

Jacob: Præcis. Efter sidste års debat (hvor vi også stod med 20 hvide skuespillere) havde man forventet noget kompensation i år. Men altså – det viser jo, at det er individer, der stemmer, ikke en gruppe, der snakker sig frem til konsensus. Og de individer kan altså bedst lide hvide mennesker. Undskyld. Men sådan er det. Og at Elba blev overset, er i hvert fald en mindre skandale. Men okay. Lad os vende blikket mod noget mere positivt: Danmark! På med klaphatten, Mads. Går ud fra at du hoppede op og ned i sofaen i din landsholdstrøje?

Mads: Selvfølgelig hoppede jeg af glæde, da den blev nævnt. Jeg tror, den fik en af yderpladserne, så der var meget spænding forbundet med annonceringen. Mange af de fremmeste oscareksperter over there så bort fra den i deres sidste forudsigelser, så jeg begyndte så småt at forberede mig på det værste. Men ja, det er sgu imponerende, at vi scorer nok en nominering. Det er efterhånden blevet en glædelig tradition.

Dansk dokumentar fortjener sejren

Jacob: Femte nominering på 10 år! Jeg var bange for, at de var blevet lidt trætte af krigsfilm derovre. Men åbenbart ikke – og ‘Krigen’ har da også mange tematikker, jeg forestiller mig amerikanere kan relatere sig til. Men ud over ‘Krigen’ har vi jo Joshua Oppenheimers ‘The Look of Silence’. Og den har faktisk vinderchancer – mens ‘Krigen’ nærmest med garanti taber til ungarske ‘Son of Saul’. Oppenheimer tabte til ‘20 Feet from Stardom’ med ‘The Act of Killing’ for et par år siden, og nu er han oppe imod en ny showbiz-film, ‘Amy’. Den er måske marginal favorit, men jeg tror på ‘Look of Silence’. Oppenheimers to Indonesien-film er mesterværker.

Mads: Enig. Han fortjener den Oscar, og det skader nok ikke hans sag, at han var nomineret med den anden og beslægtede film for få år siden. Men desværre er ‘Amy’ en stærk modstander. Jeg havde det lidt sådan op til i dag, at jeg betragtede ‘Amy’s største hurdle overhovedet at opnå nomineringen (fordi det er dokumentaristerne i akademiet, der eksklusivt udpeger de nominerede), hvorimod den i en fair-and-square afstemning, hvor alle medlemmer peger på en vinder, har den fordel, at det er den, der er blevet set af flest. Simple as that.

Man kan måske hænge sin hat op på, at dagens overraskelse i kategorien, ‘What Happened, Miss Simone’, kan hugge stemmer fra ‘Amy’, eftersom det også er en musikdokumentar.

Hepper på ‘Mad Max’

Jacob: Good point. Men hvad overraskede dig ellers, hvad skal vi bide mærke i? Noget af det første, jeg tænkte var: Kæft, QT er sur lige nu! ‘The Hateful Eight’ blev forbigået til bedste manus. Det samme gjorde Aaron Sorkin (for ‘Steve Jobs’). På den måde kører de ikke helt på automatpilot, det gode gamle akademi.

Mads: Nej, det er værd at bemærke, at både QT og Sorkin snublede, bestemt. Til gengæld klarede ‘The Hateful Eight’ sig fornuftigt andre steder, blandt andet klemte den sig med for fotografering (Bob Richardson er en akademikæledægge af rang), formentlig på bekostning af ‘Bridge of Spies’.

For mig er chokket, at manges forhåndsfavorit til bedste instruktør, Ridley Scott, end ikke blev nomineret. Der var altså ikke megen veneration at hente for den gamle veteran på trods af hans rekurs til det mere muntre og publikumsvenlige format med ‘The Martian’. Derudover synes jeg, at det er forfriskende, at animationsgrupperingen endnu en gang hev to – for mange– ukendte animationsfilm op af hatten (‘When Marnie Was There’ og ‘Boy and the World’) på bekostning af blockbuster-bud på genren.

Jacob: Klart. Lige her til sidst, Mads. Hvad håber du allermest, når priserne skal overrækkes – hvem fortjener allermest en pris i din optik?

Mads: Jeg vil heppe på Rampling (selvom det er op ad bakke), og så elskede jeg ‘Mad Max: Fury Road’, det var sidste års ubetingede adrenalinsus på biograffronten for mig, så det ville glæde mig rigtig meget, hvis ægteparret Margaret Sixel-George Miller løb med en Oscar hver for deres arbejde med henholdsvis klipning og instruktion på en af filmhistoriens stærkeste reboots. Så har de en statuette til hver deres sengebord derhjemme. Det vil være smukt, synes jeg.

Jacob: Rørende, nærmest. Jeg er splittet i mine håb, fordi ‘Son of Saul’ er utrolig, så selvom man bør heppe på sine landsmænd, kan jeg ikke helhjertet bakke op om ‘Krigen’. Nå, vi må se. Og vi ses, Mads, til masser af Oscar-dækning de sidste to uger før showet 28. februar. Kan kunst gøres til konkurrence? Nej, nej. Men det er nu meget sjovt.

Læs også: Se alle Oscar-nomineringerne

Læs også: De største overraskelser og forbigåelser ved nomineringerne – fra Tom Hardy til Idris Elba

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af