‘Batman v Superman’ udslettes i forrygende Honest Trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Spoilers – læs ikke videre, hvis du ikke vil vide noget om plottet i ’Batman v Superman’.

»Marthaaa!«

Det var ikke alt i ‘Batman v. Superman: Dawn of Justice’, der holdt vand, og således er Zack Snyders steroidpumpede superheltefilm et let offer for Screen Junkies’ ’Honest Trailer’-hold.

Den primære anke mod filmen er, at den rummer materiale nok til »seks enkeltstående film« og derfor ender som en CGI-tung rodebutik med løse ender i hobetal. Selve dysten mellem titlens stridshaner udskydes i to alenlange timer, blandt andet fordi Clark Kent har travlt med »at være elendig til sit arbejde« (en Gotham-reporter, der ikke kender Bruce Wayne?), og Lex Luthor skal affyre et væld af pseudo-filosofiske tirader.

Det er dog baggrunden for Batman og Supermans pludselige alliance inden Doomsdays undfangelse, der udstilles heftigst i den ærlige trailer. At Ben Afflecks plagede flagermusemand pludselig skulle skrotte sin plan om at sende Superman til de evige jagtmarker, fordi deres mødre har samme navn, er med trailer-stemmens formulering »dumt«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af