’Miss Kiet’s Children’: Hjerteskærende film om flygtningebørn i Holland

’Miss Kiet’s Children’: Hjerteskærende film om flygtningebørn i Holland
'Miss Kiet's Children'
5 6
Dokumentar
Instruktion: Petra Lataster-Czisch, Peter Lataster ##Spilletid: 115 minutter
Premiere: 21. september som Månedens Film i Cinemateket

Børneflokken Haya, Leanne, Branche, Jorj og lillebror Maksim går i en klasse på omtrent 20 elever. Her dividerer og multiplicerer de, men de lærer også at udtale sætninger som »Ik spreek Nederlands«.

De små mennesker er alle født i krigshærgede lande. Sammen med deres familier er de flygtet fra Irak, Syrien og Makedonien. De har drømt om en bedre fremtid, og nu er de her – i en lille hollandsk by med det mærkelige navne Hapert.

Miss Kiet er navnet på deres nye lærerinde. Hun er rynket og solbrun. Den hårde eyeliner får hendes ansigt til at fremstå dramatisk, men den hollandske lærerinde er god nok på bunden. Og det er i dette selskab, vi befinder os i den hollandske dokumentarfilm ’Miss Kiet’s Children’, der er instrueret af de tjekkiske filmskabere Petra Lataster-Czisch og Peter Lataster.

I klasseværelset diskuterer Miss Kiet problemerne og giver opmærksomhed til dem, der mest behøver det. Leanne, en lillebitte pige med udstikkende ører og store øjne, er ny i klassen. Den ellers blide pige får tårer i øjnene, når den ældre Haya dirigerer hende rundt, så snart lærerinden kigger den anden vej.

Med Miss Kiet som katalysator forsones de. Med imponerende lethed løser den godhjertede, men autoritære lærerfigur de mange forskellige udfordringer, der opstår i klasseværelset. Selv når det er næsten umuligt at forstå, hvad der plager børnene, insisterer Miss Kiet på at tale med dem. Hun viser omsorg, men sætter sig samtidig i respekt. Miss Kiet er skoleeksemplet på, ja, hvad en lærer bør være, og det er forfriskende at se, hvad knastørre, pædagogiske håndbøger kan udfolde sig til.

Men det er trods alt børnenes historier, der gør ’Miss Kiet’s Children’ til en virkelig god film.

Mest hjerteskærende er det at følge brødrene Jorj og Maksim. De to brødre deler seng derhjemme, og Jorj har sovet dårligt. Hans øjne, der skjuler sig bag to store brilleglas, er sløve. Men Jorj er ikke træt kun den ene dag – han er også træt den næste. Den ukoncentrerede dreng bliver efter en stund et uromoment i klasseværelset, og Miss Kiet har svært med at nå ind til ham.

Så fortæller Jorj – på det begrænsede hollandske han kan –om bomber, der sprang i Syrien, søvnløse nætter og faren, der kørte taxi om natten. Pludselig forstår man alt, og man husker, at Jorjs beretninger ikke kun gælder ham selv.

Læs også: Her er biofilmene, du skal se i september