Vi var 12 mennesker til Novelists grime-opvisning i Tivoli

Det må have været noget af en surrealistisk oplevelse for Novelist. Fra normalt at spille undergrundskoncerter i London stod den 18-årige grime-rapper lørdag aften på Pantomimescenen i en 172 år gammel forlystelsespark.

Lige ude foran scenen silede regnen ned i abrupte passager, og hen mod slutningen af settet (der startede 22.45) talte jeg 12 mennesker blandt publikum – vi stod fem oppe foran, resten lidt spredt på græsset. Ret skal dog være ret, i starten var vi det dobbelte, men man måtte nok erkende, at den igangværende mini-renæssance af grimen (med Novelist som frontløber) ikke rigtigt var kommet til Danmark endnu.

Man skulle tro, at sådanne forudsætninger ville slå pusten ud af næsten hvem som helst, men som Novelist hurtigt proklamerede fra scenekanten: »Me and my dj we’re just having fun«.

Og sådan virkede det virkelig også – koncerten føltes næsten som én lang freestyle, hvor en myriade af laserskydende grime-beats af forskellig karat blev leveret på stribe, mens Novelist spyttede rim, men hele tiden vendte tilbage til aftenens catchphrase: »Flavour, flavour, I got the flavour«.

Musikken var tung som regnen, og mens dråberne prellede af på min hættetrøje masserede bassen ens krop, der aldrig fik lov til at stå stille. Beatmæssigt var der lidt af hvert, men de gennemgående nøgleord var hårdt og hurtigt. Novelists flow var næsten ligeså hektisk som de maskingeværlyde, han enkelte steder fik liret af med munden, og der var forbavsende få pauser til at trække vejret når dj’en skiftede tracks, som med små variationer hentede stikord fra r’n’b, bitpop og big beat med blævrende bas og metalliske synths, inden kirkeklokkerne kom på i den afsluttende ’1 Sec’. Den lyriske levering var som et godstog, der bare dampede derudaf, og vigtigst af alt virkede det legende let for rapperen, der netop har forladt kollektivet The Square for at fokusere på sin solokarriere. Det forstår man godt.

Ensformigheden meldte få steder sin ankomst, men der skal uendeligt mange skud ud til Novelist for uden nykker at omdanne situationen til en legeplads. Jeg havde meget bange anelser, da rapperen efter syv minutters dj-opvarmning stadig ikke havde indtaget scenen, men Novelist endte med et spille en hel time fremfor de 45 planlagte minutter, og en stage hand var nødt til at fortælle ham, at nu var det altså tid til at slutte. Her var vi måske otte mennesker tilbage. Det fortæller noget om kærligheden til musikken – og det kunne mærkes.

Læs også: Her er de syv vigtigste rappere i grime-scenens renæssance