Se alle vinderne ved nattens Grammy Awards – Swift langer ud efter Kanye i kølig takketale

Se alle vinderne ved nattens Grammy Awards – Swift langer ud efter Kanye i kølig takketale

I nat blev dette års amerikanske Grammy Awards uddelt ved det 58. show af slagsen. Kendrick Lamar styrede nomineringsfeltet hårdt med hele 11 nomineringer, men selvom det ‘kun’ blev til fire statuetter i denne omgang, blev han alligevel aftenens store vinder. Årets musikalske kapløb var et af de hårdere – men foruden Kendrick var aftenens glade storvindere Taylor Swift, Bruno Mars og Mark Ronsons succes-samarbejde, Alabama Shakes, The Weeknd og Skrllex & Diplo.

Kendrick Lamar og hans mesterlige ‘To Pimp a Butterfly’ løb med sejren for bedste rap-album, mens han med ‘Alright’ tog både bedste rap-optræden og bedste rap-nummer, samt med ‘These Walls’ i selskab med Bilal, Anna Wise og Thundercat nuppede årets bedste rap/sung-samarbejde. Derudover gik bedste musikvideo til Taylor Swift og hendes ‘Bad Blood’, som Kendrick som bekendt også kan tage lidt af æren for.

Taylor Swift løb foruden musikvideo-trofæet også med den helt store gevinst, idet hendes ‘1989’ blev årets album. Samme album blev også årets ‘pop vocal album’. Hvis der eksisterede en pris for årets takketale, ville den være gået samme vej. Da hun med ‘1989’ løb med sejren for årets album, gav hun nemlig et par skarpe linjer med på vejen: »Jeg vil gerne sige til alle unge kvinder derude – der kommer til at være folk på jeres vej, som vil prøve at underminere jeres succes eller tage æren for jeres resultater eller jeres berømmelse«. Se takketalen herunder.

Swiftens advarsler lander i det kolde kølvand efter Kanye West på ‘The Life of Pablo’-nummeret ‘Famous’ rapper: »I feel like me and Taylor might still have sex / Why? I made that bitch famous«. Ikke umiddelbart et udsagn, man kan smide om sig, uden at forvente lidt ‘bad blood’ fra Swiftens side …

Se vinderlisten herunder – lige fra årets album over country til kammermusik. Alle 83 kategorier kan findes på Grammy Awards’ hjemmeside HER.

Læs også: Kommentar: For første gang kigger Kanye tilbage i stedet for frem

Grammy Awards 2016 – vinderne:

Album of the Year: Taylor Swift ‘1989’

Record of the Year: Mark Ronson Feat. Bruno Mars ‘Uptown Funk’

Best Pop Vocal Album: Taylor Swift ‘1989’

Best Alternative Music Album: Alabama Shakes ‘Sound and Color’

Best Rap Album: Kendrick Lamar ‘To Pimp a Butterfly’

Best R&B Album: D’Angelo & The Vanguard ‘Black Messiah’

Best Country Album: Chris Stapleton ‘Traveller

Song of the Year: Ed Sheeran ‘Thinking Out Loud’

Best Rap Performance: Kendrick Lamar ‘Alright’

Best Rap/Sung Collaboration: Kendrick Lamar Feat. Bilal, Anna Wise & Thundercat ‘These Walls’

Best Music Video: Taylor Swift & Kendrick Lamar ‘Bad Blood’ (dir. Joseph Kahn)

Annonce

Best R&B Performance: The Weeknd ‘Earned It (Fifty Shades of Grey)’

Best Dance Recording: Skrillex & Diplo Feat. Justin Bieber ‘Where Are U Now’

Best Dance/Electronic Album: Skrillex & Diplo ‘Skrillex And Diplo Present Jack Ü’

Best Urban Contemporary Album: The Weeknd ‘Beauty Behind the Madness’

Best New Artist: Maghan Trainor

Best Rock Performance: Alabama Shakes ‘Don’t Wanna Fight’

Producer Of The Year, Non-Classical: Jeff Bhasker

Best R&B Song: D’Angelo & The Vanguard ‘Really Love’

Best American Roots Song: Jason Isbell ’24 Frames’

Best Americana Album: Jason Isbell ‘Something More Than Free’

Best American Roots Performance: Mavis Staples ‘See That My Grave Is Kept Clean’

Best Country Solo Performance: Chris Stapleton ‘Traveller’

Best Music Film: ‘Amy’

Best Song Written for Visual Media: Common & John Legend ‘Glory’

Best Compilation Soundtrack for Visual Media: Glen Campbell ‘I’ll Be Me’

Best Score Soundtrack For Visual Media: Antonio Sanchez ‘Birdman’

Best Remixed Recording, Non Classical: Dave Audé, remixer (Mark Ronson Featuring Bruno Mars): ‘Uptown Funk (Dave Audé Remix)’

Best Boxed Or Special Limited Edition Package: Various Artists: ‘The Rise & Fall Of Paramount Records, Volume Two (1928-32)’

Best Metal Performance: Ghost ‘Cirice’

Best Chamber Music/Small Ensemble Performance: Filament ‘Eighth Blackbird’

Læs også: Se Bieber til Grammys: Akustisk ‘Love Yourself’ og storslået ‘Where Are Ü Now’